Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Længer nord kom han til Brettanike (Britannien), som han synes Britannien.
at ha omseilt. Den sicilianske historiker DlODOR, en ældre samtidig
av Strabo, sier nemlig [V, 21],: “Britannien er trekantet av form
‘som Sicilien; men siderne er ikke like lange; det nærmeste nes er
‘Kantion (Kent), og er efter hvad man sier 100 stadier borte [fra
‘fastlandet]. Det andet nes er Belerion [Cornwall], som skal være
‘4 dagsreiser fjernet fra fastlandet. Det tredje ligger mot havet [d. e.
‘mot nord] og heter Orkan *. Av siderne er den som går langs
‘Europa den korteste, 7 500 stadier; den anden som strækker sig fra
‘overfartsstedet [Kent] til spidsen [d. e. Orkan] er 15 000 stadier; men
‘den sidste er 20 000 stadier, så at omkredsen beløper sig til 42 500
‘stadier”.
Disse meddelelser må oprindelig stamme fra Pytheas, om end
Diodor har tat dem fra en mellemmand (kanske Timaios). Men
Pytheas kan ikke godt ha fåt en slik forestilling om øens form
uten at ha seilt rundt den. Vistnok er den ham tillagte
værdsættelse av øens omkreds henved dobbelt for stor2, hvilket da
også Strabo anfører som bevis paa at Pytheas var en løgner3;
men hverken Strabo eller Diodor kjendte hans egen beskrivelse,
og flere ting taler for at overdrivelsen ikke kan tillægges ham
selv, men en senere forfatter, sandsynligvis Timaios. Pytheas kan
i sit verk ha meddelt hvor mange dage han brukte paa seilasen
langs kystene, og hans dagsreiser har i dette ukjendte farvand
sikkert været korte. Men den ukritiske Timaios, som desuten 1
1 Hos Diodor heter det Orkan, men dette kan være akkusativ af Orkas, som brukes
hos senere forfattere, også hos Ptolemaios (Mullenhoff, 1870, I, s. 377, mener at Orkan
er den egentlige form), og hvorav navnet Orcades er blit dannet for øgruppen like
nordenfor. Orkneyar eller Orknøer stammer sikkerlig fra det samme ord, som kan
være av keltisk oprindelse. P. A. Munch [1852, ss. 44—46] mente at navnet kom fra
det gaeliske ord orc for spækhuggeren (hvis latinske artsnavn derfor også blev
Del-phinus orca, nu kaldt Orca gladiator). Denne hvalart, vel kjendt fra vort vestlandske
sildefiske under navnet staurhynning eller staurhval (på grund av den høie rygfin som
står op av sjøen som en staur), er almindelig på vore kyster og på Shetland,
Orkn-øene, Færøene og længere vest. Den går gjerne i flokker, og er de store
bardehvalers farligste fiende, idet den i flok anfalder og hugger spæk ut av siderne på dem.
Eskimoene i Grønland påstår at den kan være farlig for kajaker; selv har jeg bare
en gang oplevet at en spækhuggerhan angrep en båt; men ialfald er det en hvalart
som, hvor den optræder, let trækker opmerksomheten på sig.
* Regnes de større bugter med, og sættes breddegraden lik 700 stadier, biir
Storbritanniens sider omtrent: 4 000, 7 800, og 12 000 stadier; tilsammen 23 800 stadier,
eller omkring 3800 km.
* Strabo feilet på sin side like meget ved at opgi Britanniens omkreds altfor liten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
