Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[-Astronomiske bestemmelser-]{+Astronomi-
ske bestem-
melser+} i
Britannien.
var historiker og ikke geograf, kan så, efter sin tids skik, ha
omgjort Pytheas’s dagsreiser til stadier efter den almindelige værdi
av en dagsreise lik 1000 stadier (100 kvartmil eller 185 km.)1.
Timaios har i stor utstrækning tjent som kilde for senere forfattere
som har omtalt Pytheas, og det er sandsynligvis gjennem ham at
de feilagtige oplysninger om Britanniens omkreds, er kommet til
Polyb, Strabo, Diodor, Plinius, og Solinus. På den vis kan
geografiske reisende let bli tillagt grove feil, når deres oprindelige
iagttagelser går tapt.
Fra meddelelser av Hipparkh, opbevart hos Strabo [II, 71, 74,
75, 115, 125, 134], kan vi slutte at Pytheas har gjort astronomiske
bestemmelser av flere steder i Britannien og Orkan. Disse har
Hipparkh gjort bruk av til sine klimatabeller, og han kunde efter
dem oplyse at den længste dag i det nordligste Britannien var 18
jevndøgnstimer2, og i et bebodd land, som efter Pytheas ligger
nordligere end Britannien, var den længste dag 19 jevndøgnstimer. Når
dagens længde bestemmes til nærmeste hele timer, passer en
længste dag på 18 timer for det nordlige Skotland3, mens landet
endnu nordligere med en længste dag paa 19 timer passer
nøiag-tig for Shetland4. Disse bestemmelser er vigtige, da de viser at
1 Jfr. Hergt, 1893, s. 44. At denne antagelse er rigtig kan støttes av de runde
tal som svarer til 77* *, 15 og 20 dagsreiser.
1 Grækerne delte dagen i 12 timer til alle årstider; det var altså bare ved
jevndøgn, da dagen virkelig var 12 timer lang, at timerne fik samme længde som vore.
Disse kaldes derfor jevndøgnstimer.
* Fra Pytheas må også stamme en lignende oplysning hos Kleomedes [I,
7] efter Eratosthenes og Poseidonios [I, 10]: “18 timer har den længste dag i
Britannien”.
* Går vi ut fra at dagens længde er fundet ved teoretisk beregning av tiden fra
solens midtpunkt kommer over horisonten til det går ned, uten hensyn til refraktion,
da svarer en længste dag paa 19 timer til 60° 52’ n. br.; men hvis vi tænker os at
dagens længde blev fundet ved direkte iagttagelse, og blev regnet fra det første
glimt av solranden om morgenen, til det sidste glimt om kvelden, da biir også
horisontalrefraktionen av betydning (foruten at solens halve diameter kommer til) og
en længste dag på 19 timer svarte dengang til 59° 59’ n. br. Nu ligger
Shetlands-øene mellem 59° 51’ og 60° 51’ n. br.; mens nordenden av Orknøene ligger på
59° 23’ n. br., og hadde en længste dag: teoretisk på 18 timer 27 minutter, og
virkelig på 18 timer og 36 minutter. En længste dag på 18 timer svarer
teoretisk til 57° 59’, virkelig til vel 57° n. br. Professor H. Geelmuyden har vist mig
den velvilje at utføre flere av disse beregninger. Hipparkh sa at solen hævet sig
ved vintersolhverv til mindre end tre alen over horisonten i de strøk hvor den
længste dag var 19 timer. Sætter vi 1 alen lik 2° skulde disse strøk altså ligge
nordenfor 60° n. br.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
