Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
måtte kunne set det selv; for at han, efter at ha reist så langt,
skulde ha været der så kort, at han hele tiden hadde overskyet
himmel, er lite trolig1.
Hvis årets længste dag var bestemt ved direkte iagttagelse
av retningene for solens første tilsynekomst og sidste forsvinden
på steder med fri horisont mot nord, da vil længder paa 21 og 22
timer på den tid svare til 63° 39’ og 64° 39’ n. br. Teoretisk
beregnet, efter solens mittpunkt og uten hensyn til refraktion, vil det
bli 64° 32’ og 65° 3T n. br.2
Der er foruten dette, to ting at lægge merke til ved det
omtalte sted hos Geminos. For det første at det land Pytheas omtaler
har været bebodd (av barbarer). For det andet at han selv må
ha været der med sin ekspedition, for han sier at “barbarerne viste
‘os” o. s. v. Han kan følgelig ikke, som nogen forfattere mener, ha
fortalt om dette land (Thule) bare efter hvad han har hørt fra
andre. Uttalelser hos Strabo viser også klart at Pytheas har
omtalt Thule som bebodd.
Av andre meddelelser som stammer fra Pytheas fremgår det
samstemmig at Thule strakte sig helt nord til polkredsen.
Eratos-thenes, Strabo, Pomponius Mela, Plinius, Kleomedes, Solinus, o. fl.
har alle uttalelser som klart viser at Pytheas har beskrevet Thule
som midnatssolens land.
Sammenfatter vi nu hvad vi vet om Pytheas’s reise mot nord,
så gir det god sammenhæng: han kom først til det nordlige
Skotland hvor den længste dag var 18 timer, derefter til Shetland
med en længste dag på 19 timer, og så til et ytterste land, Thule,
hvor den længste dag var på et sted 21, på et andet 22 timer, og som
strakte sig nordover like til under midnatssolen og polkredsen
(dengang på 66° 15’ n. br.). Det er i og for sig intet usandsynlig i den
antagelse, at denne merkelige opdager, som foruten en fremragende
astronom må ha været en dygtig sjømand, har i det nordligste
Skotland fåt høre om et endnu nordligere land som var bebodd,
og så har ønsket at se også det. Vi maa huske hvilken særlig * *
1 Det kan tænkes at Pytheas har bare fortalt om et sagn som barbarerne hadde,
om at solen gik til sit hvilested om natten, et sagn som forøvrig er ganske almindelig.
Men rimeligere er det vel at han som astronom har hat en anden hensigt. Har han
fåt sikkert utpekt de to retninger hvori solen gik ned og op på årets korteste nat,
måtte han ved at måle vinkelen mellem disse, kunne slutte sig til hvor længe solen
var nede.
* Efter beregning av professor H. Geelmuyden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
