Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det på hans tid, eller mere end tusen år før vikingetidens
begyndelse, må ha været samkvem over sjøen mellem nord-Britannien
og Norge. Det kan synes et langt tidsrum at flytte Nordboenes
oversjøiske skibsfart tilbake; men som det i et senere avsnit om
deres sjøfærder vil bli fremholdt, taler vegtige grunde for at denne
skibsfart er meget gammel.
Pytheas kan fra Shetland ha seilt med sydvestlig vind og god
strøm mot nordøst, og er kommet ind under Norges kyst i det
Romsdalske eller Nordmørske, hvor årets længste dag var 21 timer,
og hvor det er fri utsigt over havet mot nord, så barbarerne nok
kan ha vist ham hvor solen gik til hvile. Herfra har han så seilt
videre nordover langs kysten av Helgeland, kanske helt til han fik
se midnatssolen, ensteds nord for Dønna eller Bodø; hvis han kom
så tidlig på sommeren som mittsommernat vilde han ha kunnet se
litt av midnatssolen allerede på omtrent 6572° n. br.; eller syd for Vega1.
Det står ingensteds uttrykkelig at Pytheas selv så midnatssolen;
men et sted hos Pomponius Mela, [III, 6, 57] kan kanske tyde
på det. Han sier om Thule: “men ved sommersolhverv gis det
‘der ingen nat fordi solen da ikke mer viser bare sit gjenskin, men
‘også den største del av sig selv.” Det er rimeligst at denne
meddelelse stammer fra en virkelig iagttagelse; for hvis det bare var
en teoretisk slutning, synes det merkelig at han ikke hellere nævner
at hele solen er over horisonten i de nordlige strøk, hvilket var
klart nok opfattet længe før hans tid (jfr. f. eks. Geminos fra
Rhodos). Det kan jo tænkes at en slik iagttagelse har været gjort av
folk som er kommet fra det nordligste Europa senere end Pytheas,
og før Mela skrev; men sålænge vi ingen slike kilder kjender, er
det rimeligere at anta at denne, som så mange andre oplysninger,
stammer fra Pytheas.
Folkene i Strabo har en meddelelse om hvad Pytheas har fortalt om
de nordlige fogene i de nordligste strøk. I et eget avsnit [IV, 201] hvori han
taler om Thule, og som vanlig søker at mistænkeliggjøre Pytheas’s
troværdighet, sier han:
“Dog hvad himmelfænomenerne og de matematiske iagttagelser angår, kan han
‘synes at ha behandlet disse emner temmelig godt [Også sier han ikke upassende
‘at] i strøkene nær den kolde zone mangler det paa finere frugter og er der få dyr,
‘og at man lever av hirse [d. e. havre] og andet, nemlig grønsaker, vilde frugter og røtter;
1 Polkredsen lå dengang paa 66 ° 15’ 20". Sættes horisontalrefraktionen plus
solens halve diameter til rundt 50’, så skulde altså solens øvre rand været synlig
ved sommersolhvervs midnat litt nordenfor 65 0 25’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
