Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ha ført til slik uforståelighet hos Polyb og Strabo. Det kan også
synes urimelig at Pytheas ikke skulde ha kjendt is før; han må
vel ha set den på vandpytter om vinteren også i Massalia, og fra
Sortehavet var jo is vel kjendt for Grækerne. Men da er det underlig
at han skulde ha git en så uklar beskrivelse av en slik tilstand, og
sagt at også landet gik ind i blandingen; med mindre vi opfatter
det hele nærmest billedlig, og ordet land kan da opfattes som et
uttryk for den faste form, i motsætning til den flytende (havet) og
den luftformige (luften).
Det mest sandsynlige biir vel at Pytheas ikke selv har set
Ishavet, men har hørt noget om det av de indfødte \ og hans
beskrivelse av det ytterste hav er så blit farvet av ældre græske
eller endog fønikiske forestillinger2. Det kan ligge nær at tænke
på den gamle forestilling, allerede hos Homer, at ved verdens
yttergrænser støter himmel, jord, hav, og Tartaros sammen. Til
dette kan muligens ha føiet sig Platoniske forestillinger om en
blanding av elementerne jord, hav, og luft; og det kan ha ført
til en almindelig antagelse at i det ytterste hav fløt alt sammen til
en kaotisk urmørje, som hverken var fast, flytende, eller luftformet.
Det er da endvidere tænkelig at Pytheas under sin reise i de
nordlige egne kan ha ment på en eller anden måte at ha fundet
antydninger til en slik tilstand, f. eks., som av Kähler [1903] fremholdt,
når han kom til Hollands og Nordtysklands flate kystlande (die
Wattenzone), hvor havet ved høivand trænger ind over det sumpige
land gjennem en utallighet av forgrenede kanaler, som kunde minde
noget om en lunge, og hvor torvmyrene kan være umulige at komme
frem over, idet de hverken er land eller hav. Hvis Pytheas har
sagt at dette var lik en lunge, så kan det alene være brukt som et
billede, ti at han virkelig skulde ha opfattet det som havets lunge,
hvis åndedrag var ebbe og flod, er ikke tænkelig, da han jo hadde
opdaget tidevandets sammenhæng med månen. * *
1 Det er vanskelig at forstå hvordan han har kunnet tale med de indfødte; men
det sandsynlige er at han har ført tolker med sig. I syd-England kan han f. eks. ha
fundet folk som ved tinhandelen er kommet i berøring med Middelhavs-folkene og
har forståt deres sprog, og som altså kunde være tolker overfor Kelterne. Værre blev
det med Thules Germaner. Men i Skotland kan han ha fundet Kelter som forstod
Thule-sproget, og som kunde tjene som tolker overfor de keltiske tolker sydfra.
* Det blev ovenfor (s. 31) omtalt at Avienus tillægger allerede Himilko noget lignende
forestillinger om havets ytterste strøk; og at Aristoteles mente at havet utenfor
Støtterne var muddret og grundt, og lite bevæget av vindene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
