Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
utspring røbes av navnenes form, kan være gamle skipperskrøner,
eller skrøner fra kjøpmænd som har reist nordover fra Sortehavet,
men kan også delvis stamme fra Pytheas. En fabel som den om de
storørede Sanaler (ellers kaldt Panoter), er oprindelig kommet fra
Indien og er senere end hans tid. Meddelelsen om Oeneerne, eller
vel rettere Oeonerne (d. e. egg-spisere) som lever av egg og havre,
kan derimot være kommet med ham fra norden, hvor dels
sump-fugle-egg (f. eks. vibe-egg) dels sjøfugle-egg blev spist fra umindelige
tider. Cæsar hadde hørt eller læst om folk som levet av
fugle-egg og fisk på øene ved Rhinens munding, men kan vel også ha
fåt sin visdom fra græske kilder [jfr. MuLLENHOFF, I, 1870, s. 492].
Hvad som fortælles om Thule stammer sandsynligvis fra
Pytheas, som før omtalt (s. 48), og det er meget
mulig at de merkelige meddelelser om den
uhyre bugt Codanus, likeledes er kommet fra
ham, skjønt de kan også tilskrives omseilingen av
Skagen under keiser August, eller andre ukjendte
reiser i disse farvand. Om Codanovia (som Codanovia.
ikke findes hos nogen anden kjendt forfatter)
er samme navn som det senere Skadinavia hos
Plinius, må ansees usikkert. Det er første gang
at en slik ø og bugten Codanus nævnes i
litera-turen. Denne “uhyre bugt” må sikkerlig være
Kattegat med den sydlige del av Østersjøen; og
de mange øer som begrænser den til et buet
stræde eller sund må vel væsentlig være de
Danske Øer og kanske syd-Sverige. Hvorfra navnet
stammer, vet vi ikke sikkert1.
Ptolemaios nævner tre folk i det sydlige Jylland, og
kalder det østligste av dem Kobandoi. Det er ikke rimelig at tre
folk kan ha bodd ved siden av hverandre på denne smaleste
del av halvøen, og vi må tro at nogen av dem har bodd på
0 med Storøring
(fra Hereford-kartet).
1 Sophus Bugge [1904, s. 156 f.] mener at Codanus kan komme av et oldnordisk
ord Köö, som har betydd en grund fjord eller et grundt sted i vandet (lik old-indisk
gädhå-m) og som i nogen norske stedsnavne skulde ha en beslegtet stamme Kaö-.
Codanus sinus (Köda, akkus. Ködan) blir da den grunde sjø, eller Kattegat, navnlig
nær Belterne. Codan-ovia biir ølandet ved Ködan. Mullenhokf [1887, II, s. 284]
og Much [1893, s. 207] har sat Codanus i forbindelse med gammelhøitysk quoden
(= femina, interiör pars coxae) av samme ordstamme som angelsaksisk codd (= slange,
sæk, bælg), middelplattysk koder (= buk, underliv), oldnorsk koöri (— scrotum). Det
skulde da mene et sækkeindløp eller en sækkebugt, lik det frisiske Jåde, eller også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
