Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Weichsel faldt ut i Codanus eller længere øst sier ikke
Mela, heller ikke om Sarmatien grænset til denne bugt; men dette
er ikke utelukket, skjønt Codanus beskrives sidst i kapitlet om
Germanien. Merkelig nok sier han efter håndskriftene [III, c. 4], at
“Sarmatien adskilles fra det følgende [d. e. Skytien] ved Weichsel”,
det skulde altså ligge på vestsiden av denne, hvilket synes
merkelig. Det tør være mulig at de øer som lå foran Sarmatiens kyst
er blandt de mange som lå i Codanus (?). Da Sarmatien lå øst for
Germanien, skulde disse øer ialfald være så langt øst som Østersjøen,
om ikke længere; men nogen flo og fjære hvorved landforbindelsen
mellem dem kunde avvekslende bli dækket og lagt tør, findes ikke
der, derimot passer skildringen på den germanske Nordsjøkyst.
Enten kan Mela’s kilde ha hørt om de lave lande, f. eks. Frische
Nehrung og Kurische Nehrung, ut for kysten av ravlandet, og har
lagt dit tidevandsfænomenet fra Nordsjø-kysten, eller også, hvilket er
rimeligere, kan ved en misforståelse, f. eks. de Frisiske Øer, være
flyttet østover til Sarmatien, idet ældre forfattere, som endnu ikke
skilte mellem Germanien, Sarmatien, og Skytien, har skildret dem
som liggende langt øst, ut for den skytiske kyst (kanske tat fra
Pytheas’s reise)1.
Under den pragtsyke keiser Nero (54—68 e. Kr.) blev, efter hvad
Plinius fortæller [Nat. hist. XXXVII, 45], ravlandet ved
Østersjø-kysten “først kjendt ved en romersk ridder, som Julianus sendte til
‘indkjøp av rav, da han skulde foranstalte en gladiator-kamp for
‘keiser Nero. Denne bereiste handelsstederne og kysterne der, og
‘bragte saa meget med derfra, at nettene som var ophængt for
‘at holde de vilde dyr borte fra den keiserlige tribune, hadde et
‘ravstykke i hver maskeknute, endog våbnene, likbåren, og en dags
‘hele festapparat bugnet av rav. Det største stykke veiet 13 pund.”
Denne reise må ha fulgt en sikkerlig gammel handelsvei fra
Adriaterhavet til Carnuntum (i Pannonien), det nuværende Petronell
ved Donau, hvor March flyter ut i denne, og hvorfra Plinius ut-
1 Der er en navnlikhet som tør være mere end et tilfælde mellem Mela’s Oeneae,
eller Plinius’s Oeonae, og Tacitus Aviones, [Germania, c. 40], som bodde på de
Nordfrisiske Øer og tilgrænsende kyststrøk. Aviones kommer tydeligvis av et germansk
*avzjonez, gotisk * *aujans, gammelhøitysk ouwon (jfr. oldnorsk ey, gammelhøitysk ouwa
for ø) som betyr øboer. I det angelsaksiske digt Widsid heter de eowe eller eowan
[jfr. Grimm, 1880, s. 330 (472), Much, 1893, s. 195; 1905, s. 101]. Det kan tænkes at
Grækerne, ved at høre den germanske betegnelse, har sat navnet i forbindelse med det
græske ord Oeoner (— egg-spisere), og derved kan også forestillingen om egg-spisningen
helt og holdent være opståt, uten at det er blit fortalt noget derom.
Færd til
Samland
omkr. 60
e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
