Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Plinius
23—79
e. Kr.
trykkelig sier at det var 600 000 skritt til ravkysten, hvilket stemmer
næsten nøiagtig med avstanden i like linje til Samland. Fra
Car-nuntum er veien gåt op langs elven March, derfra over land til
Weichselens øverste del, og så ned denne elv til Samland. Det er
forståelig at mange nye oplysninger om norden er ved denne færd
kommet til Rom.
Meddelelserne om norden hos den ældre Plinius (23—79 e. Kr.)
i hans store verk Naturalis Historia (i 37 bøker) er nokså uklare
og forvirrede, og danner forsåvidt intet fremskridt fra Mela; men vi
merker likevel at nye oplysninger er kommet til, og det er som
vi begynder at skimte klarere de nye lande og have gjennem
tå-kerne i nord. Han sier også selv at han “har fåt underretning om
‘uhyre øer som nylig er blit opdaget fra Germanien”. Hans verk
er for en væsentlig del frugt av en usedvanlig utstrakt læsning av
ældre, mest græske, men også latinske forfattere. Han gjentar for en
stor del Mela, eller øser fra samme ældre, sandsynligvis græske kilder.
Sine oplysninger om norden må han, såvidt jeg kan se, ha fåt
væsentlig ad tre forskjellige veie: 1) Direkte gjennem Romernes
forbindelse med Germanien og ved deres tog til dettes nordkyster
(f. eks. under Augustus og Nero). Selv hadde Plinius i flere år
(45—52 e. Kr.) opholdt sig i Germanien som romersk rytter-oberst,
og kan da ha samlet mange oplysninger. 2) Han har i stor
ut-strækning øst fra græske kilder, og til disse kan meddelelserne fra
norden være flytt dels sjøveien, væsentlig ved Pytheas (kanske
også ved senere handelsreiser), dels også over land, særlig ved
handelsforbindelser mellem Sortehavet og Østersjøen1. 3) Endelig
har han fåt meddelelser fra Britannien om strøkene i nord. Disse
kan stamme dels fra græske kilder, dels også fra senere romerske
forbindelser med Britannien. Mela sier uttrykkelig om dette land
at nye oplysninger vil snart komme derfra, “for den største fyrste
‘(keiser Claudius) åpner nu dette land, efter at det så længe har
1 Det kunde hertil indvendes, at han isåfald burde ha fåt mange oplysninger
også om det indre Skytien og Sarmatien; men for det første er dette ikke sikkert, da
kjøpmændenes mål særlig var ravlandene, og de har derfor holdt sig til de kjendte
færdselsveier og reist hurtig igjennem — og for det andet så omtaler virkelig Plinius en
hel del folkestammer i det indre. Han sier vistnok [IV, 26, 91] om Agrippas mål
for Sarmatiens, og Skyliens størrelse, at han “anser målbestemmelser i disse dele av
‘jorden for usikre”; men herav at slutte, som Detlefsen [1904, s. 34], at Plinius’s
græske kilder ikke kan ha fåt sine meddelelser om norden landeveien, synes mig
ikke rimelig, da Plinius kanske ikke engang visste hvordan hans kilder hadde fåt sine
oplysninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
