Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘Morimarusa, det er det døde hav, derfra og like til nesset Rusbeas, længere ute,
‘heter det Cronium. Xenophon fra Lampsakos omtaler, at tre dagers seilas fra den
‘skytiske kyst er en ø, Balcia, av umådelig størrelse, Pytheas kalder den Basilia.”
Derefter omtales Oeoner, Hippopoder og Storører næsten nøiagtig som hos Mela.
Denne omtale av lande og have i nord er av megen interesse.
Men når vi skal søke at finde os til rette i Plinius’s skildring, må vi
stadig huske at for ham og hans græske kilder, og for alle forfattere
selv meget senere, var alt land nordenfor Skytiens, Sarmatiens, og
Germaniens kyster bare øer i Nordhavet. Endvidere bør det huskes
at de gamle Grækere ikke kjendte navnet Germanien, som først
blev indført omkring 80 f. Kr. For dem grænste Skytien og Keltike
(Gallien) sammen, og deres Skytiske Kyst kunde derfor ligge både
ved Østersjøen og ved Nordsjøen.
Det har ikke været mulig at avgjøre hvor navnet Rusbeas (av
Solinus kaldt Rubeas) kommer fra1; men det gir bedst mening at
anta det for det sydlige Norge eller Lindesnes. Da beskrivelsen,
som nævnt, begynder fra øst ved Skytiens kyst, biir følgelig
Amal-cium Østersjøen så langt som til de Danske Øer og Kimbrernes
land. Morimarusa* 1 2 * * * * * som strækker sig fra Amalcium til Lindesnes
biir Kattegat (ialfald delvis) og Skagerak. Cronium blir Nordsjøen
og Nordhavet hinsides Lindesnes8. Vi må tro at Philemon har fåt
av Ptolemaios, men kjendes ellers ikke. Han kan ha levet omkr. 100 f. Kr. [jfr.
Detlefsen, 1904, s. 23—25].
1 På grund av stavelsen rus, som findes i fønikiske navne (f. eks. Rusazus,
Ruscino, Ruspino) og som betyr hode, forbjerg (kap), har nogen ment at kunne
avlede det fra semitisk; men Detlefsen [1904, s. 24] mener at det er rimeligere at anta
det for germansk. Av fønikiske navne er ikke fundet mindste spor i norden. R. Keyser
[1868, s. 165] mener at navnet, som han læser Rubeas, “er uten tvil det wælske rhybyz"
(— tegn, advarsel); men dette ord kan ikke ha hett så på Piinius’s tid.
2 Navnet kan enten være keltisk eller gammel germansk. På keltisk er mori (irsk
muir, kymrisk mör) lik hav; men R. Much [1893, s. 220] mener at urgermansk mari
og gotisk marei (tysk Meer, latinsk mare) kan også tidligere ha været uttalt med o.
Marusa er beslægtet med irsk marb, kymrisk marw for død; men kan efter Much
være av germansk oprindelse og hat formen *marusaz (jfr. *marwaz) i betydningen:
ubevægelig, livløs. Morimarusa skulde således bli det ubevægelige hav, hvilket
minder om de fra Pytheas stammende forestillinger om det træge, eller sammenløpne
hav (mare pigrum, prope immotum mare). Hvis navnet er av germansk oprindelse,
utelukker det ikke at det kan stamme fra Pytheas (og at Philemon har tat det fra
ham); han kan ha fåt det i Norge. Hvis Rusbeas er det sydlige Norge, kan jo det
også peke i samme retning. Men sandsynligere biir det vel da at anta at navnet
stammer fra Kimbrerne, som nævnes i forbindelse dermed, mens det hos Plinius ikke
nævnes noget folk i Norge.
s Hergt [1893, s. 40] mener at Morimarusa skulde være Østersjøen (og Kattegat),
som fordi det manglet flo og fjære, og fordi det var frosset om vinteren, blev kaldt
dødt. Rusbeas skulde da være Skagens Horn. Han får på den vis to navne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
