Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine oplysninger om Kimbrerne (ved Skagen), om Morimarusa, og
om Rusbeas enten fra Pytheas — hvis omtale derav da ved et
tilfælde ikke er blit opbevart gjennem andre forfattere — eller også
fra senere græske kjøpmænd. På samme vis har Xenophon fåt sit
Balcia som her nævnes for første gang i literaturen. Da disse to
græske forfattere (sandsynligvis fra omkr. 100 f. Kr.) uttrykkelig
nævnes som kilder, kan oplysningene ikke stamme fra omseilingen av
Skagen under keiser Augustus, eller fra andre romerske tog. Plinius
selv har tydelig nok ikke visst hvor Rusbeas og Balcia var, men bare
kritikløst meddelt hvad han har læst. Derimot visste han fra anden
kilde (Pytheas) at det hav han kalder Cronium lå langt i nord for
Bri-tannien, altså måtte være at søke mot nordvest fra den skytiske kyst.
Balcia må vel rimeligst søkes ved Østersjøen. Det kan som
ovenfor nævnt (s. 55) være Jylland; men da det skildres som en ø
av umådelig størrelse og tre dagers seilas fra den skytiske kyst,
passer det bedst på syd-Sverige, uagtet Plinius fra anden kilde også
har navnet Scadinavia derfor.
Efter , de ovenfor gjengifte, tvilsomme meddelelser om Skytiens
nordkyst, tat fra ældre græske kilder og indflettet med eventyr,
kommer Plinius over på sikrere grund i Germanien, idet han
fortsætter [IV, 13, 96]:
“Sikrere meddelelser har vi om folket Ingaevonerne, som er det første [d. e. det
’nordøstligste] i Germanien. Der er det umådelige fjeld Saevo, ikke mindre end de
‘Riphaeiske Fjeldrygger, og det danner en uhyre bugt som går til det Kimbriske
‘Nes [d. e. Jylland], hvilken bugt kaldes Codanus og den er fuld av øer, blandt
‘hvilke den berømteste er Scatinavia av ukjendt størrelse; i en del derav bor, såvidt
‘man vet, Hillevionerne, i 500 herreder (pagis), som kalder den [d. e. øen] for den anden
‘jordkreds. Ikke mindre antar man Aeningia. Nogen sier at disse strøk strækker sig
‘like til Vistula [Weichsel] og beboes av Sarmater [d. e. snarest Slaver], Veneder
‘[Vender], Scirer, og Hirrer; bugten kaldes Cylipenus, og i dens munding ligger øen
‘Latris. Ikke langt derfra er en anden bugt, Lagnus, som grænser til Kimbrerne.
‘Kimbrernes Nes løper langt ut i havet og danner en halvø kaldt Tastris.’’ Derefter
følger omtalen av 23 øer tydeligvis ut for Slesvigs og Germaniens nordsjøkyst. Blandt
dem kaldes av soldatene en ø for Glaesaria på grund av ravet [giesum]* 1, men av
barbarerne Austeravia [d. e. øster-øen], eller også Actania.
Østersjøen og to, om ikke tre, navne for Skagen. Denne tydning synes at gi endnu
dårligere sammenhæng end den ovenfor givne. Plinius nævner på et andet sted (se
ss. 50, 81) at havet Cronium lå en dagsreise hinsides Thule, som lå i nord for
Britan-nien og under polkredsen. Dette gjør det allerede vanskelig nok at Cronium skulde
strække sig fra Lindesnes, men skulde det begynde ved Skagen, og altså være
Skage-rak, biir det endnu værre.
1 Dette må komme av et gammelgermansk ord *gléz, angelsaksisk giær for rav.
Det er samme ord som vort glas eller dansk giar, som er gåt over til at bety glas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
