Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hos Svionerne stod også rigdom i anseelse, (til forskjel fra andre
Germaner) og derfor var bare én herre, og han styrte med
uindskrænket magt, til den grad at våbnene ikke var almindelig utbredt,
men var indelukt og vogtet endog av en træl* 1, fordi havet hindrer
pludselige indfald av fiender, og væbnede hvilende hænder (d. e.
væbnede mænd i lediggang) finder let på galskaper [c. 44].
Til Suionerne, sandsynligvis i nord, grænser Sitonerne [c. 45],
som Tacitus også opfatter som Germaner. “De er lik Suionerne
‘med en undtagelse, at en kvinde hersker, så langt er de utartet
‘ikke bare fra friheten, men endog fra trældommen. Her er
Svever-‘landets ende” (Hic Suebiae finis). Suebia var den del av
Germanien hvor Suever bodde. Det ser ut som at Tacitus tænkte sig mot
og mandom som avtagende nordover. Suionerne lar sig kuste av
en enevældig konge, som sætter en træl til at vogte deres våben,
og Sitonerne er det endnu værre med, de lar sig styre av en kvinde.
Sitoner nævnes hverken før eller siden i literaturen, og det synes
som at navnet må skyldes en eller anden misforståelse9. Man har
1 Dette kunde tænkes at tyde på at metalvåben, særlig jernvåben, har endnu
været sjeldenheter i Skandinavien, som bare de rike og mægtige høvdinger kunde
skaffe sig, og dette kunde stemme med uttalelsen om den anseelse som rigdommen
skulde ha særlig hos disse folk. Men rimeligere er kanske den forklaring, at
forestillingen kan være opståt ved at fremmede kjøpmænd (sydligere Germaner eller Romere)
har været ved de store årlige ting- og markedsstevner ved et kjendt gudehov, f. eks.
Uppsal (jfr. Mullenhoff, 1900, s. 503), hvor det for tingfredens og helligdommens
skyld ikke var tillatt at bære våben, og disse blev derfor sat ind i et eget våbenhus,
lik dem vi senere hadde ved kirkene i Norge, og blev der vogtet av en træl. Dette
kan de fremmede ha set uten at forstå sammenhængen; men Tacitus har git det sin
egen forklaring.
1 Navnet Sitoner minder sterkt om de av Strabo og Ptolemaios nævnte Sidoner
(jfr. Geijer, 1825, s. 82); men vanskeligheten er at Strabo regner disse til Bastarnerne
sammen med Peuciner, som bodde i nord og øst for Karpaterne, og følgelig langt i
syd for Østersjøen (jfr. Ahlenius, 1900, s. 36). Ptolemaios’s Sidoner bodde også i
nærheten av Karpaterne, nordenfor disse. Men mulig blir det like fuldt at Tacitus kan
enten ha hørt et lignende ord og sammenblandet det med dette navn, eller han kan
ha hørt en fortælling om en styrende kvinde, eller dronning, hos Strabo’s Sidoner, en
steds nord for Karpaterne, og kan ha ment at noget så uhørt alene kunde finde sted
længst mot nord. Det er også at merke at Tacitus selv nævner Peuciner eller
Bastarner som grænsende til Fennerne (Finnene), og altså boende længst ute mot det
ukjendte i nordøst, derimot nævner han ikke Sidonerne i denne forbindelse, som både
Strabo før og Ptolemaios senere nævner sammen med Bastarner. Kommer til dette
navnlikheten mellem Sitoner og Suioner, kan det vel være at han har tænkt sig de
måtte være nær hverandre. Mullenhoff [II, 1887, s. 9] antar at ordet Sitones kan ha
været et apellativ som er blit mistat som et folkenavn, og han sætter det i forbindelse
med gotisk *sitans, oldnorsk *setar, av samme rot som norsk sitte. Hvis dette er
rigtig kunde vi jo tænke os det brukt i betydning nybyggere (jfr. norsk opsitter). Much
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
