Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marinos
fra Tysos.
Ptolemaios
omkring
150 e. Kr.
Men uheldigvis har digteren bare øst av de forældede græske kilder,
som Homer, Hekataios, Eratosthenes o. fl., og har intet nyt at
meddele. Det hele fastland var som en uhyre ø omgit av oceanet, det
var ikke ganske kredsrundt, men noget uttrukket efter solens løp
(d. e. mot øst og vest).
Efterat den græske videnskapelige geografi hadde hat sit
frugt-bareste liv i tiden indtil Eratosthenes og Hipparkh, satte den endnu
kraftige skudd som den fysisk-matematiske geograf Poseidonios, og
den beskrivende geograf Strabo; men derefter går det halvandet
hundrede år inden vi hører om en sidste glansfuld opblussen i
Marinos fra Tyros, og Klaudios Ptolemaios, hvis verk skulde
få avgjørende indflydelse på geografien halvandet årtusen senere.
Marinos’s skrifter er tapt, og vi vet ikke andet om ham end
det som fortælles av hans yngre samtidige Ptolemaios, som i
væsentlig grad har bygget på ham, og hvis store forgjænger han var.
Han må ha levet i første halvdel av 2. århundrede e. Kr. Han gjorde
et gjennemført forsøk på at beskrive hvert sted på jorden ved dets
længde- og breddegrader, og tegnet et verdenskart efter det princip.
Han optok også Poseidonios’s for korte mål for jordens omkreds
(istedenfor Eratosthenes’s), og for store utstrækning av oikumenen
mot øst, og da dette fra ham gik over til Ptolemaios fik han bl. a.
stor indflydelse på Kolumbus, som derved kom til at anta avstanden
rundt jorden til Indien for bare halvdelen av dens virkelige længde.
På den vis fik Marinos og Ptolemaios betydning for opdagelsen
ikke alene av Vestindien, men også av Nordamerika ved Cabot, og
for de tidligste forsøk på nordvestpassagen til Kina. Sådan kan
“tilfældige” feil få fjern virkninger i historien.
Klaudios Ptolemaios betegner til en viss grad høidepunktet
av den klassiske geografiske videnskap. Han var kanske født i
Egypten omkring 100 e. Kr. Han må ha opholdt sig som astronom
i Alexandria i tiden fra 126 til 141, og kanske længere; og han
overlevet sandsynligvis keiser Antonius Pius, død 161 e. Kr, men stort
mer vet vi ikke om ham. I sit berømte astronomiske verk,
almindeligst kjendt under den arabiske titel Almagest (fordi det først
nådde middelalderens Europa gjennem en arabisk oversættelse) gav
han sin kjendte fremstilling av verdenssystemet og av
himmellegemernes bevægelse, som fik så stor betydning i den senere
middelalder, og for Kolumbus og de store opdagelser. Hans
berømte geografi i otte bøker (skrevet omkring 150 e. Kr.) er, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
