Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skiven være
firkantet med rette
sider, og dobbelt
så lang som bred.
Havet i vest
dannet en ret vinkel
med havet i syd.
I nord var et høit
fjeld; bak det
gjemte solen sig
om natten under
sit omløpx. Da
solen om vinteren
går over
himmelen i en lavere
bane, forekommer
det os som om
den gik bak
fjeldet nær dets fot, og biir længere borte end om sommeren, da den
er høiere. Hele himmelhvælvingen var lik en firkantet kiste med
hvælvet låkk, som av firmamentet var delt i to etager. I den
underste var jorden, havet, sol, måne og stjerner; i den øverste de
himmelske vande. Stjernene blev båret rundt i cirkler av engler,
som Gud siden skapelsen hadde sat til det tunge arbeide. Jorden
kunde umulig dreie sig rundt, bare av den grund, at dens aksel
måtte støttes av noget, og av hvad slags emne skulde den være
laget? Noget andet nævneværdig nyt om norden hadde han ikke.
Men slike opfatninger kom til at få indflydelse på middelalderens
tidligste karter.
Den første forfatter i middelalderen, som såvidt vi kjender til
det, med sikkerhet har git nye oplysninger av værdi om nordens
Cassiodorus lande og folk, var den romerske senator og historieskriver Cassi-
468—570 odorus (født i Scylaceum, man har ment omkr. 468), som var en
©. Kr, ’
fremragende statsmand under Goter-kongen Theodorik (493—526).
Efter Belisarios’s seire i Italien, trak Cassiodor sig tilbake som munk
til et kloster i syd-Italien (Bruttium), som han selv hadde grundet,
og han døde der kanske vel 100 år gammel (omkring 570). Han skrev 1
1 Lignende forestillinger findes hos Avienus (Ora Maritima, vv. 644—663), og er
tat fra gamle græske geografer (Anaximenes, jfr. Mullenhoff, I, 1870, s. 77).
Kosmas’s verdenskart. Jordskiven er firkantet, omgit av hav,
som danner fire bugter: Middelhavet fra vest (med Sorte-havet),
Kaspiske Hav øverst til høire, det Røde Hav, og Persiske Bugt
nederst til høire. Nilen (på undersiden), Eufrat og Tigris
strømmer fra den hinsidige verden under havet til jordskiven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
