Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘de græske [som han ikke forstod] og latinske sprog”, og har blandet
det med sine egne ord. Men dette er sagt for at dække over
mangel på originalitet; for boken har tydeligvis lange ordrette
utdrag av Cassiodor’s verk, mens Jordanes’s latin blir merkbart siettere
hvor han forsøker at vakle på egne ben. Ikke engang selve
forordet til boken er originalt, men avskrevet efter Rufinus’s
oversættelse av Origines’s kommentar til Romer-brevet.
Om det ytterste hav heter det hos Jordanes:
"Men oceanets ytterste ugjennemtrængelige grænser har ikke alene ingen påtat
‘sig at beskrive, men det har heller ikke været nogen forundt, at trænge frem dit,
‘fordi man gjør den erfaring at på grund av sjøgræssets motstand og fordi vindene
‘ophører at blåse der, er havet ugjennemtrængelig, og er ingen bekjendt uten den
‘som har skapt det.” Denne fremstilling har påfaldende likhet med Avien’s Ora
Maritima (se ovenfor ss 29—31), og kan vel oprindelig komme derfra.
Om havet i vest sier han bl. a.:
“Men det har også andre øer længere ute mitt i sine bølger, som heter
Bale-‘arerne, og en anden Mevania; dertil Orcaderne, 33 i tallet, men dog ikke alle dyrket [-[be-‘bodd].-] {+[be-
‘bodd].+} Det har også i det ytterste av den vestlige egn en anden ø, og den heter
‘Thyle, om hvilken Mantuaneren [d. e. Virgil] bl. a. sier: ‘Måtte det ytterste Thule
’være dig underdanig.’ Også dette umådelige hav har i den arktiske del, det vil si
‘den nordlige, en stor ø, som heter Scandza, om hvilken vor fortælling med Guds
‘hjælp skal begynde; ti det folk [Goterne] om hvis utspring du spurte, brøt ut som
‘en bisværm fra den øs skjød, og kom til Europas land.”
Efter at ha nævnt Ptolemaios’s (også Mela’s) omtale av denne
ø, og at den efter ham skulde ha form som “et citrusblad, med
‘krumme sidekanter, og trukket langt ut efter længden”, (hvilket
ikke kan findes hos Ptolemaios), og skulde ligge ovenfor Vistulas
tre mundinger, fortsætter han:
“Denne [øen] har følgelig mot øst den største indsjø i verden, hvorfra elven Vagi,
‘som fra en buk vælter vandrik i oceanet1. På vestsiden omgis den [øen Scandza]
‘av et umådelig hav, og mot nord indesluttes den også av det før nævnte useilbare,
‘uhyre hav, fra hvilket det likesom går en arm som danner det Germanske Hav
1 Denne skildring måtte passe bedst på Østersjøen (og Belterne) som dannende
østsiden av Scandza; men betegnelsen indsjø (lacus) stemmer dårlig med at Scandza
skulde være en ø, og at den lå like overfor Vistula (Weichsel) som “med sine tre
‘mundinger utgjøt sig i Oceanet”; og bak folket Vidivarierne ved Vistula’s mundinger
“bodde likeledes ved oceanet Æsterne, det meget fredelskende folk” (V, 36, jfr.
Ta-citus). Dertil kommer at Jordanes’s Germanske Hav kan være Østersjøen, skjønt
hans meget uklare skildring kan passe like godt på Nordsjøen, eller på begge sammen.
Den antagelse at den store indsjø og elven Vagi skulde være Ladoga og Nevaen (jfr.
Geijer, 1825, s. 100) eller Venern og Gøta Elven (jfr. Lønborg, 1897, s. 25, og
Ahle-nius, 1900, s. 44) stemmer ikke med Jordanes’s skildring, som fremhæver den som
liggende på østsiden av Scandza i motsætning til det umådelige hav på vestsiden og
nordsiden. Saken er vel at Jordanes har hat meget uklare forestillinger på dette
punkt, hvilket har gjort hans skildring forvirret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
