Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘(Germanicum mare), idet en bugt blir vidd ut. Der skal også være flere øer, men
‘de er små og når ulvene på grund av den sterke kulde går over efter at havet er
‘frosset, så mister de efter sigende øinene, således er landet ikke alene ugjæstmildt
‘mot mennesker, men også grusomt mot dyr. Men på øen Scandza, hvorom vi taler,
‘endskjønt der er mange og forskjellige folk, så nævner dog Ptolemaios bare navnene
‘på 7 av dem. Men biernes honningavlende skare findes ingensteds på grund av den
‘altfor sterke kulde. I dennes nordlige del bor folket Adogit, som, sies det, mitt på
‘sommeren har sammenhængende lys i forti dager og nætter, og likeledes ved
vintersol-‘hvervstid ikke kjender det klare lys i det samme antal dager og nætter, idet således
‘sorg veksler med glæder, så er det ulik andre i velgjerning og skade; og hvorfor det?
‘fordi de på de længere dage ser solen vende tilbake til østen langs aksens rand
‘[d. e. polens rand, det vil si langs den nordlige horisont], men på de kortere dager
‘sees den ikke slik hos dem, men på en anden måte, fordi den løper igjennem
syd-‘lige tegn, og når solen for os synes at stå op fra dypet, så skal den hos dem gå
‘langs med jordens rand. Men der er andre folk der, og de heter Screrefennae,
‘som ikke søker levemåte bestående av avgrøde [korn], men de lever av vilde dyrs
’kjøt, og fugle-egg, og der lægges en slik stor eggmængde [egt. yngel] i myrene at det
‘både yder økning for slegten [d. e. fugleslegten], og fuldkommen mæthet for folket.”
Jordanes’s Screrefennae (i andre håndskrifter Crefenne, Rere-
Screrefen-fennae o. s. v.) er sikkerlig en forvanskning av samme ord som
Prokop’s Skrithifinoi (Skridfinner), og har været et ikke germansk
folk som har bodd i de nordlige strøk (se senere). Omtalen av
disse folk sammen med deres naboer Adogit, som hadde
midnatssol og vinternat i 40 døgn (jfr. også Prokop), viser sikkert at
Jor-danes’s eller rettere Cassiodor’s kilde har fåt nye oplysninger fra
det nordligste Skandinavien, muligens gjennem den norske konge
Rodulv og hans mænd.
Det gåtefulde navn Adogit er noget tvilsomt. Allerede P. A. Adogit.
Munch (1852, s. 93), senere også Mullenhoff [II, 1887, s. 41], mente
at det kunde være en forvanskning av Hålogi (Håleygir, eller
Helge-lændinger) i det nordlige Norge. Sophus Bugge [1907] anser ikke
denne tydning mulig, da dette navn ikke kan ha lydt slik på hin
tid; han (og som han oplyser, uavhængig også, Gustav Storm)
mener at adogit er forvansket av ädogii, d. e. andogii, og skulde
da være indbyggere av And eller Andøen i Vesterålen3. Endelsen
-ogii tænker han sig som middelaldersk skrivemåte for uttalen 1 2
1 Disse små øer har været antat for at være de Danske Øer (jfr. Ahlenius, 1900,
s. 43); men når det i umiddelbar forbindelse med dem tales om den strenge kulde og
ulvene som går over det frosne hav (congelato mari) og mister øinene, så føres tanken
længer nord, og en kunde hellere tro det var Ålands-øene.
2 Dette minder om Mela’s omtale av folkene på Oeneerne som lever av
sump-fugle-egg (se ovenfor s. 71 og 73).
8 And eller Amd bruktes tidligere ikke bare for Andøen, men for en større del
av Vesterålen og Hinnø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
