Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi vet at omkring 489 stod Erulerne like nord for Donau, og var
Goternes nærmeste naboer. Nu var, som senere skal nævnes, Eruler
fra først av kanske nærmest et fælles navn for skarer av nordiske
krigere, og disse Eruler ved Donau kan derfor sikkerlig for en større
eller mindre del ha været Nordmænd. Vi vet endvidere at det på
denne tid var en Eruler-konge, til hvem Theodorik som gave sendte
hest, sverd og skjold, og derved gjorde ham til fostersøn [jfr.
Cas-SIODOR, Varia III, 3; IV, 2]. Endelig vet vi fra Prokop, at Erulerne
netop dengang hadde en konge Rodulv som faldt i kampen mot
Langobarderne (omkr. 493). Når dette sammenholdes med Jordanes’s
ord om den norske konge Rodulv som ilte til Theodoriks skjød og
fandt hvad han søkte, så må det ligge nær at slutte at det er den
samme norske høvding, og høvding for Erulerne som det her er tale
om. Rodulv eller Hrodulfr er et kjendt norsk navn. Rod- eller Hrod
er samme ord som vort ros, og betyr vel nærmest navnkundig.
Det ligger endvidere nær at tro at det var fra denne Rodulv
eller hans mænd, hvorav nogen kan ha været fra And i
Hålogaland, at Cassiodor, eller hans kilde, har fåt oplysningene om
Skandinavien og det nordlige Norge, som også kommer delvis igjen hos
Prokop.
Sophus Bugge [jfr. 1910, ss. 87 ff., se også A. Bugge, 1906, ss. 35 f.] har fremholdt
at den Råöulfr, som nævnes i runeindskriften på den navnkundige Røk-sten i
Øster-gøtland (fra omkr. år 900), hvor også Theodorik (Piaurikr) er omtalt, kunde være den
samme norske høvding Rodulv, som kom til Theodorik, og som faldt i slaget mot
Langobarderne. Han anser det endog mulig at det er gjenklang av dette slag som
findes i denne indskrift, hvor det skildres at “tyve konger ligger fældt på valen”;
slaget er i så fald flyttet fra Donau-landet nord til Siulunt (d. e. Sjælland)1. Det kan
være flere ting som passer: Det heter om Erulerne at de hadde fred i tre år før slaget
[jfr. Prokop], på Røk-stenen står det at de tyve konger sad i Siulunt i fire vintre; de
sidste må ha været norske krigere av forskjellige stammer: Ryger, Horder, og Heiner
(Hedemarkinger), kanske under en overkonge Råöulfr, som har slåt sig ned i
Sjælland, — mens Erulerne var skarer av nordiske krigere, som under en konge Rodulv
hadde sat sig fast på nordsiden av Donau. Bugge’s formodning tør være usikker,
men hvis den er rigtig så styrker den meget den anskuelse (se s. 112) at Erulerne var
i stor utstrækning norske krigere, for Eruler-kongen Rodulv (= Råöulfr) skulde i
så fald væsentlig ståt i spidsen for norske stammer: Ryger, Horder, og Heiner.
Prokopios Den byzantinske historieskriver Prokopios fra Cæsarea (død
552 e™? e^ter 562) blev 527 retsmedhjælper, assessor, hos feltherren Beli-
1 Det er et ganske merkelig sammentræf, som Bugge nævner, at i det
angelsaksiske heltedigt Widsid kjæmper Hadobarderne (som må være samme folk som
Langobarderne) på Sjælland, hvor det også var en konge Rodulv. Skulde det også
her være gjenklang av den samme fortælling om Langobarder-slaget mot
Eruler-kongen Rodulv?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
