Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eruler kilde
for Prokop.
‘den gå op, så er det efter deres regning gåt en dag og en nat. Men når nattens tid
‘indtræder, finder de ved iagttagelse av månebanen en målestok, og regner derefter
‘dagenes tal. Men når 35 dager er gåt i denne lange nat, biir nogen folk sendt op på
‘fjeldtoppene, som det er skik hos dem, og når de derfra bare så omtrentlig ser solen,
‘meddeler de beboerne nedenunder, at om fem dager vil solen lyse på dem. Men
‘disse samler sig og feirer, rigtignok i mørket, det glade budskaps fest. Dette er hos
‘Thuliterne den største av deres fester. Jeg tror at disse øboere, omend den samme
‘hændelse indtræffer hvert år hos dem, allikevel svæver i frygt for, at solen engang
‘biir helt og holdent borte for dem.
“Blandt de i Thule boende barbarer fører et folk, som har navnet Skridfinner
‘[Skrithifinoi], et dyrisk levesæt. De trækker ikke klær [d. e. av tøi] på, binder sig
‘heller ikke, når de går, noget under føttene [d. e. har ikke sko], hverken drikker de
‘vin eller spiser de noget av landet, fordi de hverken selv dyrker jorden, eller
kvin-‘derne skaffer dem noget ved dens bearbeidelse, men mændene såvel som kvinderne
‘driver stadig og ene og alene jagt; ti de overordentlig store skoger og fjeld som
‘hæver sig der, gir dem en vældig mængde vildt og andre dyr. De spiser altid kjøttet
‘av de jagede dyr, skindene trækker de om sig, uten at de har lin eller noget andet,
‘som de kan sy med. Men de fæster skindene sammen med dyresener, og omgir på
den vis hele sin krop. Ja barnene biir ikke hos dem opfostret som hos andre
men-‘nesker; ti Skridfinnenes barn nyder ikke kvindemelk, og rører ikke mødrenes bryster,
‘men biir bare næret med de fangne dyrs marg. Så snart derfor som en kvinde har
‘født, vikler hun barnet i et skind, hænger det straks op i et træ, stikker det marg i
‘munden, og drar like på jagt; ti de driver dette erhverv i fællesskap med mændene.
‘Disse barbarer har nu sin levevis slik indrettet.
“Næsten alle de øvrige Thuliter adskiller sig dog ikke meget fra andre folk.
‘De dyrker en mængde guder og høiere magter i himmelen, luften, jorden og havet,
‘også visse andre høiere væsener som skal opholde sig i kildernes og elvenes vande.
‘Men de slagter stadig al slags offer og bringer dødsoffer. Men det skjønneste av alt
‘offer er for dem det menneske, som de først har tat til fange med våben. Dette ofrer
‘de til krigsguden, fordi de holder denne for den største. Men de ofrer den fangne
‘ikke bare ved at bruke ild ved ofringen, de hænger ham også op i et træ, eller
‘kaster ham i tornene, og ombringer ham ved andre fæle dødsmåter. Således lever
‘Thuliterne, blandt hvem de talrikste folk er Gauterne [Gøterne], hos hvem
indvandrerne av Erulerne slog sig ned.”
Denne Prokop’s skildring av Thule (Skandinavien) og dets folk
bærer præg av en viss pålidelighet. Spør vi hvorfra han har hentet sine
oplysninger, ledes tanken først på de av ham selv så utførlig
omtalte Eruler, som for en del endnu var Øst-Romernes forbundsfæller,
og hvorav keiseren i Byzans hadde en livvagt i det 6. århundrede.
Der var mange av dem i den østromerske hær både i Persien og i
Italien; Prokop sier således at det var to tusen av dem i den hær som
under eunuken Narses kom til Italien for at kjæmpe sammen med
Belisar. Prokop har således hat rikelig anledning til at få første hånds
meddelelser fra disse nordiske krigere, og hans fortælling om dem
viser at Erulerne syd for Donau vedlikeholdt forbindelsen med sine
stammefrænder i Skandinavien, for da de uten grund hadde dræpt
sin konge Okhon, fordi de vilde forsøke at være uten konge, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
