Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de andre folk i utmarkene, som de også kaldte Finner. Det er i så
fald første gang at en hentydning til skiløpning findes i literaturen.
Der er forøvrig adskillig likhet mellem Prokop’s skildring av dette
jægerfolk og Tacitus’s skildring av folket Fenni, som sikkerlig også
må ha holdt til i Skandinavien (se ovenfor s. 87), og som kan ha været
samme folk. Der er flere eiendommelige fællestræk, f. eks. at både
mænd og kvinder driver jagt; omtalen av barnene som, mens
mødrene går på jagt, hos Tacitus gjemmes i en fletning av grener
(d. e. teltet), og hos Prokop hænges op i et træ (kanske i Finnenes
komse?). Prokop har sandsynligvis ikke selv kjendt Tacitus’s
Ger-mania, men det er mulig at hans ukjendte kilde kan ha gjort det,
uagtet dette verk var almindelig glemt på den tid. Men selv om
Prokop’s skildring således delvis kan stamme fra Tacitus, så er det
ialfald kommet nye oplysninger til, først og fremst selve navnet
Skrid-finner, og desuten rigtige træk som at de fæster skindene sammen med
dyresener. Fabelen om at barnene ikke rører mødrenes bryster
kan (liksom kvindernes mandlige arbeide) stamme fra sagnene om
Amazonerne, som ikke blev ammet med morsmelk. At barnene
fik dyremarg isteden, kan ha hat det til grund, at dette jægerfolk,
som også Lappene nu, spiste meget dyretalg og marg. Eskimoene
gir ofte barnene råt spæk at tygge på.
Mens det således hos de nævnte tidlige middelalderske forfattere
findes værdifulde oplysninger om norden, er dette ikke tilfælde
med den kjendte ISIDORUS HlSPALENSlS fra Sevilla (død 636 som isidorus
biskop der), som imidlertid fik den største indflydelse på middel- Hispaiensis
alderens geografiske opfatning. Hans geografiske viden var hentet ør e’ r‘
fra senlatinske forfattere, særlig Orosius, Hieronymus, og Solinus,
og bragte ikke nyt av værdi. Men da han blev en av de mest
læste forfattere i den tidlige middelalder, fik han betydning derved
at han i denne mørke tid vedlikeholdt tråden med oldtidens
lærdom, selv om tråden var tynd og skrøpelig. På kartografien skulde
han også få indflydelse. Med sin hang til slette etymologiske
fortolkninger avledet han ordet rotunditas, for jordens runding, fra rota,
hjul, og han lærte at “ordet orbis er brukt på grund av kredsens
‘rundhet, da den er likesom et hjul. Ti på alle kanter omslutter det
‘omkringflytende ocean dens grænser i en cirkel.” Derved kom
forestillingen om jordskiven som et hjul til at bli almindelig i den
tidlige middelalder, og derav betegnelsen hjulkarter. Isidor inddelte
jordskiven i tre deler, Asien (med Paradiset) øverst på hjulkartet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
