Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘strande.” Det tyder på at her foreligger en forveksling med et land
Scatenauge ved Elben, som i et litt senere håndskrift (omkr. 807) av
den langobardiske lov nævnes som Langobardernes opholdssted [jfr.
Lønborg 1897, s. 27]. Paulus fortæller videre at på stranden “nordvest
‘mot Germaniens ytterste grænse” ligger det 7 mænd i en hule og
sover, uvisst siden hvilken tid. De ligner Romere av utseende, og
både de og deres klær er uskadt, og de ansees av indbyggerne som
hellige. Sagnet om syvsoverne findes allerede hos Gregor av Tours,
som har det fra Lilleasien, hvor det er opståt
i det 3. århundrede og er stedbundet til
Efesos [jfr. J. KOCH, 1883]. Sagnet var meget
almindelig i Germanien, og vi finder det igjen
senere i fortællinger om skibbrudne på
Grønlands kyst1.
“Nær ved dette sted [d. e. hulen med de 7 mænd]
‘bor Scritobini* i 2; således kaldes det folk; disse har sne
‘endogså ved sommertid, og de spiser ikke andet end råt
‘kjot av vilde dyr såsom de ikke er forskjellig fra dyrene
‘selv i fornuft, og de lager sig også klær av disses skind
‘med hårene på. Disse henter sin navnforklaring fra at
‘hoppe efter det fremmede sprog [d. e. germansk], ti idet
‘de ved en viss kunst bruker sprang indhenter de de vilde
‘dyr med et træ krumt som en bue. Hos dem er et dyr
‘som ikke er synderlig ulik en hjort, og jeg har set en
‘dragt sydd av huden av dette dyr, slik som den var
strittende med hårene, og den var gjort som en tunika og
‘rakk like til knæet, slik som de før nævnte Scritobiner
‘bruker, som jeg har fortalt. På disse steder sees ved
‘sommersolhverv i adskillige dager, endogså om natten,
‘det klareste lys, og man har der meget større dager end
‘andensteds, liksom på den anden side omkring vinter-
Ældste kjendte billede av en
skiløper (fra Hereford-kartets
fremstilling av Norge. 13. årh.).
1 Det er vanskelig at forstå hvordan Paulus har fåt sagnet flyttet til norden. Det
kunde tænkes at den forestilling, som allerede kommer frem hos Herodot, at folkene
i nord sover i de seks vintermåneter (se s. 16) kan stå i forbindelse med det. Plutarkh
[De defectu oraculorum c. 18] fortæller at i havet hinsides Britannien var det efter
Demetrios’s utsagn en ø, “hvor Kronos var fængslet og bevogtedes, idet han sov, av
‘Briareos. Ti søvnen hadde man fundet på at bruke som bånd, og der var mange
‘dæmoner omkring ham som ledsagere og tjenere.” Efter et andet sted hos Plutarkh
[De facie in orbe Lunae, 941] var denne ø nordvest for øen Ogygia, som var fem
dagsreiser i vest for Britannien. Det er tænkelig at denne myte om den sovende
Kronos også har hjulpet til at stedbinde syvsover-sagnet på nordvestkysten av Europa’
Viktor Rydberg [1886, I, ss. 529 ff.] mente at syvsover-sagnet og dets stedbinding i
nord skulde stå i forbindelse med Mimer’s syv sønner, som i Volospq’s skildring av
Ragnarok (str. 45), skulde springe op ved lyden av Gjallarhornet, efter at ha ligget i søvn
gjennem lange tider. Men denne tolkning av strofen: “Leika Mims synir’’ er usandsynlig.
s I andre håndskrifter Scridowinni og Scritofinni o. s. v., o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
