Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stammer fra et fjernt kjendskap til Norge. Livet med fæet om
våren passer jo, derimot er det værre med trærnes frugter som de
lever av. Her kunde en heller tænke på Hesperiderne med de
gyldne æpler, hvis en da ikke vil anta at de har samlet nøtter
og bær. Det at Thuliterne hadde kvinderne fælles, kunde hænge
sammen med Skandinavernes tilbøielighet til flerkoneri, som vi
også hører om fra anden kant; men det er usikkert. Allerede
Grækerne og Romerne så i mangelen på fast egteskap et tegn på
barbari, som nærmet mot dyrene, og som de derfor tilla folk mot
de ytterste grænser, jfr. Herodot, og Strabo’s skildring av Irerne
(s. 63). Hvis det Kaledoniske Forbjerg mener Skotland, biir det
forbausende at det skulde være to dagsreiser til Hebriderne, og
at disse var den første station, og Orkaderne den anden station
på veien til Thule. Vi må da gå ut fra at her har været en
sammenroting av flere kilder, hvilket synes mindre sandsynlig hvis
det er en senere tilføielse; for vi må vel da tro at vedkommende
avskriver har ment at sitte inde med kj endskap til disse ting.
Tænker vi os imidlertid at denne har været irsk, og har set på
reisen til Tule med Irland som utgangspunkt, da biir der mere
sammenhæng. Det biir da to dagsreiser fra Irland til Hebriderne,
syv dagsreiser derfra til Shetland, og så fem til Thule; det vil si
hele reisen biir fjorten dager; og det kan være nokså rimelig. Noget
overraskende er det unegtelig, at det ikke skulde ha været folk
på Orkaderne eller Shetland på den tid.
IRERNES OPDAGELSE AV FÆRØENE OG ISLAND
I 8. ÅRHUNDREDE
De første reiser mot nord til polkredsen som literaturen har
sikre meddelelser om i den tidlige middelalder, er de irske munkers
færder over havet i deres små båter, hvorved de opdaget Færøene
og Island, og ialfald for en stund, bodde der. Om dem skrev den
Dicuil om- irske munk Dicuil, allerede omkring år 825, i sin jordbeskrivelse:
krmg 825. «;Qe Mensura Orbis Terrae” [jfr. Letronne, 1814, s. 38 f., 131 f.]. Det
er betegnende for den åndelige retning i denne del av middelalderen,
at disse merkelige reiser ikke lik andre opdagerfærder blev foretat
av vindelyst, eventyrlyst, eller vitebegjær, men væsentlig av ønsket
om at finde ensomme steder hvor disse anakoræter kunde leve i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
