Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Ottar’s meddelelse, at “i hans eget land
‘er den bedste hvalfangst, de er otte og førti
‘alen lange, og de største femti alen lange” —
må vi slutte at Nordmændene, og kanske også
Finnene, har drevet regelmæssig hvalfangst,
også på de store hvaler. Vi får ikke vite
hvordan. Men fra andre kanter har vi meddelelser
hvorfra vi må kunne slutte at Nordmændene
hadde to måter at fange hval på, således som
de like til denne dag har forekommet i Norge:
den ene var med harpuner og harpunline i åpen
sjø, det andet var med forgiftede piler, kanske
mest i lukkede fjorde. Den arabiske kosmograf, QazwinI (fra det
13. årh.) omtaler, efter den spansk arabiske forfatter Omar
al-’UdhrI1 1 (fra det 11. årh.), at Normannerne på Irlånda (= Irland)
“jager unge hvaler, og det er meget store fisker. De jager deres unger og spiser
‘dem .... Om fangstmåten fortæller al-’Udhrl, at jægerne samler sig på skibe. De
‘har en stor jern hake [d. e. harpun] med skarpe tænder, og på haken er en stor sterk
‘ring, og i ringen et sterkt taug. Når de nu kommer til en unge, klapper de i
hæn-‘derne og larmer. Da morer ungen sig over håndklappingen og nærmer sig skibet,
‘frydende sig derved. Derpå nærmer en av sjøfolkene sig og klorer den i panden,
‘hvilket ungen liker. Da lægger han haken mitt på hodet dens, tar en svær
jern-‘hammer og slår med den tre ganger av al magt på haken. Det første slag merker
‘den ikke, men med det andet og tredje kommer den i stor bevægelse, og stundom
‘træffer den noget av skibet med halen, og slår det i filler, og den vedblir i heftig
be-‘vægelse, til utmattelse kommer over den. Da trækker skibsfolkene den med forente
‘kræfter til stranden. Undertiden merker moren ungens bevægelse, og forfølger dem.
‘Da holder de en stor mængde knust løk færdig, og blander i vandet. Når den
‘merker lugten av løken, finder den den avskyelig, vender om og tiltræder tilbaketoget.
‘Da skjærer de ungens kjøt istykker, og salter det ned2. Og dens kjøt er hvitt som
‘sne, og dens hud sort som blæk8.”
Dette er tydelig nok beskrivelse av hvalfangst med harpun og
harpunline i åpen sjø, som altsa Nordmændene skulde ha bragt til
Irland allerede på den tid. Det kan følgelig slås fast som sikkert
at Nordmændene kjendte harpunfangsten; at denne var meget
almindelig fremgår også av de gamle norske love, hvor hvalfangst
og hvalharpuner (skutill) ofte nævnes, og av Kongespeilet. Når det
fortælles om at folkene i Normandi slog sig sammen i lag for at
drive hvalfangsten i desto større målestok og med alle midler, og
1 Han tilhørte hin sydarabiske stamme ‘Udhra “die da sterben, wann sie lieben”.
1 Det er aldeles som de fremdeles gjør med hvalen på den norske vestkyst.
s Jfr. G. Jacob, 1896, ss. 23 ff.
Flænsning av hval. (Fra
islandsk avskrift fra 14.
årh. av Magnus
Lagabo-ters islandske landslov).
[-Nordmæn-denes-]
{+Nordmæn-
denes+} hval
fangst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
