Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvalfangerne bar det nordiske navn Walmanni
så må vi tro at dette også, væsentlig ialfald,
har været harpunfangst i åpen sjø, som har
været indført dit av Nordmændene. Disse må
ha været det sydlige Europas læremestre i
denne slags fangst, og det forekommer mest
sandsynlig at Baskerne, som drev den så
ihærdig senere i Middelalderen, har lært den fra
dem.1 2 Baskernes fangst (på Biskayer-hvalen)
i Biskayer-bugten nævnes hyppig allerede i
det 11. og 12. århundrede, og nådde sin høide i de senere århundreder.
Men det er en anden måte at fange hval på som sandsynligvis
var endnu tidligere kjendt i Norge; det er den som bl. a. omtales av
Peder Claussøn Friis [jfr. Storm, 1881, s. 70] (og som også de
norsk-islandske love tyder på): et “Spiud med scharpe Jern, saa at
det ej kunde udrøckes igien”, kastes i hvalen, derav dør den efter
kort tid, eller biir svækket, så den kan trækkes til land;
“huilche Hvale bleff siden skifft oc delde imellomb dem som schiøtt haffde, oc
‘den som Landet aatte, eller den som først fandt Huallen indriffuen, efter Louffuens
‘Uduisning.”
Vi må tro at jernet har været forgiftet med likgift på samme
vis, som endnu brukes på Bergens-kanten, når de store hvaler
kommer ind i fjorder, biir stængt med garn, og skytes på med
forgiftede piler (og buer) så de efter kort tid svækkes eller dør av
blodforgiftning, hvorefter hvalen slagtes, fordeles mellem fjordboene
(netop efter lignende regler som Peder Claussøn Friis nævner) og
spises. Selv har jeg ofte deltat i denne fangst.
I Guillelmus Appulus’S beskrivelse (fra omkr. 1099—1111) av
Normannernes erobring av Syd-Italien fortælles det3, at da Robert
Guiscard kommer til byen Regina i Calabrien, går der
1 Jfr. Johannes Steenstrup, 1876, bd. I, s. 188.
2 Ludvig den Fromme bekræfter en deling av den hellige Dionysius’s klosters
gods, som abbeden Hilduien hadde foretat år 832, [jfr. Bouquet, Historiens de France,
VI, s. 580] Det heter i dette dokument at vi gir dem disse eiendomme:-‘‘På
‘den anden side av Sequana St. Audoenus’s Kapel til at bøte og greie fiskegarn-
‘i Campiniago to hus til fiske-sjøene og fisket i Tellis–og Gabaregium i
‘Bagasinum med al herlighet og tillæg, av hvilke noget ligger i sognet Constantinus
‘[Coutances] for at ta storfisk (crassus piscis).” Det er sandsynlig at crassus piscis
mener Biskayer-hvalen, som dengang var almindelig på disse kyster. I så fald skulde
altså folkene i Cotantin (Neustrien) ha drevet hvalfangst så tidlig, men om
fangstmåten kan vi ikke slutte noget.
* Muratori: Script, rer. Ital. V, s. 265. Jfr. også Joh. Steenstrup, 1876, I, s. 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
