- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
144

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adam av
Bremen
omkr. 1070.

stener til sine bad? På oplandene i Norge er også glødede stener
blit brukt til opvarmning av vandet ved brygning og kokning [jfr.
A. Helland: Hedemarkens Amt]. Kanske kunde vel fortællinger
om at de stundom har smeltet is til drikkevand også kommet til (?).
I ethvert fald må, som Adam’s fremstilling end bedre viser,
forskjellige meddelelser om is, og ild (vulkaner), og damper (kokende
kilder?), m. m., være rotet sammen til at danne disse sagn om isen
på Island.

Den første som efter Kong Alfred bringer literaturen værdifulde
landvindinger i nord, er Adam av Bremen, som ikke alene gir
mange oplysninger om det skandinaviske norden og dets folk, men
omtaler Island, og for første gang i literaturen også Grønland, og
endog Vinland, som fjerne øer i det store ocean. Om den lærde
magister Adam’s liv vet vi ikke stort mer end at han kom til Bremen
omkring 1067 og blev forstander for domkirkeskolen, og at han i
nogen tid opholdt sig ved den kyndige danske konge Svein
Estrids-SON’s hof. Denne, som i tolv år hadde gjort krigstjeneste i Sverige,
“kjendte barbarernes begivenheter utenad, som om de hadde været
‘opskrevet”, og hos ham og hans mænd indsamlet Adam oplysninger
om nordens lande og folk. Kommet tilbake til Bremen skrev han
sin kjendte historie om kirken i norden under erkebispesætet i
Bremen og Hamburg (Gesta Hammaburgensis etc.), som for en
væsentlig del synes at ha været avsluttet før Svein Estridsson’s
død i 1076. I fjerde bok i dette verk er en “beskrivelse av øene
‘[d. e. landene og øene] i norden” (Descriptio insularum aquilonis).
Aquilonis er egentlig nordvest. Adam’s vigtigste liter ære
geografiske kilder synes at ha været: foruten Bibelen, Cicero, og Salust
har han benyttet Orosius, Martianus Capella, Solinus, Macrobius,
og Beda; han har også kjendt Paulus Warnefridi’s langobardiske
historie, sandsynligvis Hrabanus Maurus, og muligens noget av Isidor.

I erkebispesætets arkiver har han kunnet samle et værdifuldt
materiale fra hedningemissionen i norden, og dertil kom altså de
mundtlige meddelelser han hadde fåt ved det danske hof.

Adam’s verk er derved blit en av de vigtigste kilder for nordens
ældste historie. Det vilde føre for vidt her at gå ind på denne side
derav, vi skal væsentlig holde os til hans geografiske og delvis
etnografiske meddelelser.

Han skildrer Jylland, de Danske Øer, og andre lande og folk
ved Østersjøen. Denne kalder han [IV, 10] også den Baltiske Sjø,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:53:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free