Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘sig bare ved fæets avkom og dækker sig med deres uld. Der vokser ikke korn, og
‘der er kun såre lite av tømmer \ hvorfor indbyggerne må bo i underjordiske huler,
‘og ha fælles tak og leie med sit fæ. De fører således et hellig liv i enfold, da de
‘ikke stræber efter mer end det som naturen gir; de kan si glade med apostelen: ‘når
‘vi har klær og føde, så la os være tilfreds dermed!’ ti deres fjelde tjener dem isteden
‘for byer og kilderne som nydelse. Jeg anser det folk for lykkelig, hvis fattigdom
‘ingen misunder, men lyksaligst derved, at nu alle har antat kristendommen. Der er
‘meget fortræffelig i deres seder, især deres gode hjertelag, hvorav det kommer at alt
‘hos dem er fælles såvel for de fremmede som de indfødte.” Efter omtale av deres
gode behandling av sin biskop o.s.v. slutter han: “dette har jeg sandfærdigen erfaret
‘om Island og det ytterste Thyle, men forbigår det fabelagtige.”
[IV, 36.] “Fremdeles er det flere andre øer i storhavet, av hvilke Grønland ikke Grønland,
‘er den mindste, det ligger dypere ute i havet overfor (contra) Suedias fjelde, eller de
‘Ripheiske Rygger. Til denne ø, sies det, at en kan seile fra Nortmannernes strand
‘på fem eller syv dager, liksom til Island. Menneskene biir der blå [cerulei, blågrøn?]
‘av saltvandet; og derav har det strøk fåt sit navn. De lever på lignende vis som
‘Islændingene, undtagen at de er grusommere og foruroliger de sjøfarende ved
røveriske overfald. Også til dem skal, efter sigende, kristendommen nylig være floiet hen.”
“En tredje ø er Halagland [Hålogaland], nærmere Nortmannia, i størrelse ikke Hålogaland.
‘ulik de andre*. Denne ø ser om sommeren, omkring solhverv, solen uavbrutt over
‘jorden i fjorten dager, og om vinteren må den likeledes i like mange dager undvære
‘solen®. Et under og en gåte for barbarerne, som ikke vet, at dagenes ulike længde
‘kommer av solens tilnærmelse og tilbakegang. På grund av jordkredsens runding 1
kanerne og de kokende kilder som er blandet sammen dermed. Isens sorte farve og
tørhet kan skyldes sammenblanding med lavaen eller flytende pimpsten i sjøen, og
meddelelser om de islandske brunkul (“surtarbrand”) kan også ha git anledning til
denne forestilling [jfr. Baumgartner, 1902, s. 503]. Lönborg’s forslag [1897, s. 165] at
den skulde skyldes rækveden, er mindre rimelig. Sml. forøvrig forestillingen om den
krystalhårde is, som opvarmes, i Meregarto ovenfor ss. 143 f. I to håndskrifter av
Solinus, hvorav det ældste er fra det 12. århundrede [jfr. Mommsen’s utg. av Solinus,
1895, ss. XXXIV, XXXVII, 236; Lappenberg, 1838, ss. 887 f.] er en tilføielse om
nordens øer hvor det heter om Island: ”Yslande. Sjøisen på denne ø antænder sig selv,
‘så snart den er støtt sammen, og når den er antændt, brænder den liksom træ. Også
‘disse er gode kristne, men om vinteren våger de ikke at gaa ut av sine [-underjordiske-] {+under-
jordiske+} huler på grund av den voldsomme kulde. Ti hvis de går ut svies de av
‘en så sterk kulde, at de mister farven liksom spedalske og hovner op. Hvis de
til-’fældigvis pudser næsen, saa kaster de bort den avrevne næse sammen med det de
‘har pudset ut.” Stedet kan ikke være hentet fra Adam av Bremen (og har heller ikke
likhet med Meregarto); det kan tyde på at lignende forestillinger om isen på Island
har hat utbredelse på den tid. Saxo’s merkelige omtale av denne is (i indledningen
til sit verk) viser også at den var forbundet med megen overtro.
1 Skogen bestod da som nu bare av bjerketrær, men som på den tid har været
større.
a I en scholie, muligens av Adam selv, er det rettet dertil at “efter andres sigende
‘er Halagland den ytterste del av Norge, som nærmest grænser til Skridfinnene og
cr utilgjængelig på grund av fjeldenes og kuldens barskhet.”
8 Denne meddelelse om at sommerdagen og vinternatten hadde samme længde,
kan like lite her som hos Jordanes og Prokop skyldes direkte iagttagelse av nordboer,
men må være gjenklang av klassiske astronomiske spekulationer (jfr. ovenfor ss. 102,
110). Det er forøvrig eiendommelig, at mens hos Jordanes (og Prokop) længden av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
