Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘iland der for at se på stedet, og de fandt folk, som ved middagstid gjemte sig i
‘underjordiske huler; foran deres dører lå der en umådelig mængde guldkar og metal
‘av den sort, som av de dødelige ansees for sjeldne og værdifulde; da de derfor hadde
‘tat så meget av skattene som de kunde løfte, så gik rorskarene glade hurtig tilbake
’til skibene. Da så de pludselig folk av en forunderlig høide komme bak sig, som
‘vore kalder Cycloper, foran dem løp hunder som overgik den sædvanlige størrelse
‘hos disse dyr. En av folkene blev røvet, da disse sprang frem, og i et øieblik blev
‘han sønderflengt for deres øine; men de øvrige blev tat op i skibene og undgik
‘faren, skjønt, som de fortalte, giganterne med skrik fulgte efter dem næsten ut på det
‘dype hav. Idet slik en skjæbne fulgte dem, så kom Friserne til Bremen, hvor de
‘fortalte den høiærværdige Alebrand alt sammen i rækkefølge, og bragte offer til den
‘fromme Kristus og hans forkynder Willehad for sin hjemkomst og frelse.”
Som det sees, har Adam fra de skandinaviske folk fåt mange
nye meddelelser og forestillinger om nordens geografi, som danner
en væsentlig utvidelse av tidligere tiders kundskap; men uheldigvis
blander han dem sammen med de sagn og gamle klassiske
forestillinger han har fåt fra læsningen av de senromerske og tidlige
middelalderske lærde forfattere; og denne sammenblanding når sit
høidepunkt i den sidste fortælling, som væsentlig har interesse for
sagnforskningen. Første del av den (§ 39) er laget efter Paulus
Warne-fridfs skildring av jordens navle, tildels med samme vendinger (se
ovenfor s. 121), anden del (§ 40) er bygget over Odyssé-lignende
sagn, hvorav det var mange former i middelalderen. Mens hans
skildring gir et nokså klart billede av hvordan han har tænkt sig
de om Østersjøen liggende lande, så er det vanskelig at få nogen
sikker forestilling om de fjernere øers beliggenhet i forhold til
hverandre; men det er sandsynlig, som av Gustav Storm fremholdt, at
han har tænkt sig dem som liggende langt mot nord.
Da Vinland nævnes sidst, og det tilføies at bortom denne ø Vinland.
findes ikke noget beboelig land i dette hav, men alt er fuldt av is
og tåke, så kunde en tro at det har været opfattet som liggende
længst ute i nordlig retning. Men dette vilde ikke stemme med
Adam’s uttalelse tidligere [IV, 10], hvor Island og Grønland nævnes
som de længst borte liggende øer, og “der danner det hav, som
‘kaldes det mørke, grænsen”. Forklaringen må være at, som
ovenfor nævnt (s. 152), uttalelsen om havet bortom Vinland sandsynligvis
er en senere tilføielse, om end muligens av Adam selv. Den er
åbenbart skutt ind med dårlig sammenhæng, og er kanske kommet
Hårdråde tidligere i sit verk, har han gjerne meget nedsættende uttalelser om ham,
hvilket ikke er tilfælde her. Men da det heller ikke er tilfælde i omtalen av
Østersjø-færden (se s. 145) så er dette av liten betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
