Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutninger
om
nord-Finnenes
oprindelse.
for sjøbruk, og stedsnavnene; men merkelig nok fik de nye, egte
finske navne på enkelte større øer, og desuten skulde de ha fåt de
mange navne på sæl, som hørte til deres vigtigste fangst, fra de
nomadiske Fjeldfinner, som ikke kan ha kjendt noget til slikt
tidligere. En må uvilkårlig spørre: men når nu disse Skridfinner kunde
gjennemgå alle disse merkelige sproglige omvæltninger, hvorfor kan
de ikke like godt fra først av ha talt et sprog som lignet finsk, og
efterhånden ha optat sine låneord og stedsnavne fra norsk? Det
biir en enklere forklaring. Dr. Hansen’s antagelse at Bjarmerne
også har tilhørt disse samme Skridfinner, og har talt deres sprog,
mens de først senere er erstattet av Karelerne, er som vi har
set heller ikke meget sandsynlig1; men endnu mindre den
hypotese som derved biir nødvendig, at Fjeldfinnene er kommet som
rennomader fra strøkene øst for Hvitehavet, og har lært sit med
karelisk beslegtede sprog ved at komme i berøring med Karelerne
på sin færd vestover søndenom Hvitehavet. Denne berøring kan
ikke ha varet meget længe, da landet på sydsiden av Hvitehavet
ikke er særlig gunstig for rennomaden. Og hvis de på så kort
tid har tapt sit gamle sprog, og har antat et helt nyt, da biir det
merkelig, at de har kunnet beholde dette sprog så vidt uforandret
gjennem den senere berøring med Nordmændene, til hvem de endog
kom i avhængighetsforhold. Det må ialfald bli adskillig mindre
urimelig, at et i Finmarken bosat oprindelig jægerfolk, som fra
først av talte karelisk-finsk, har optat låneord og stedsnavne fra
de senere indvandrede og fastboende Nordmænd, for hvem de lå
under, og som var dygtige sjøfolk med bedre, havgående båter.
Idet de optok mer eller mindre Nordmændenes sjøbruk og fiske,
med bedre redskaper, fik de også mange låneord fra dem. Men
i det hele tør vi ikke tillægge slike sproglige beviser meget stor
vegt, når vi ser at Finnene har en så stor mængde låneord fra
andre sprog.
Skal vi sammenfatte hvad her er sagt, så tør følgende forklaring
bli den mest naturlige: I forhistorisk tid var det nordligste
Skandinaviens og Kola-halvøens kyster og indland bebodd av et
omstreifende jægerfolk, som tilhørte samme store folkerace som Sjø- og
1 Den vanskelighet at Bjarmerne nær Dvina efter navnet på guden Jomale, i
fortællingen om Tore Hunds Bjarmelandsfærd, skulde ha talt karelisk, vil Dr. Hansen
forklare ved, at Bjarmerne ved Dvina og ved Kandalaks var to helt forskjellige folk,
Kareler og Skridfinner, uagtet det i de gamle beretninger ikke findes noget til støtte
for en slik påstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
