Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘andre Mennisker, saa som mand kand prøfue paa deris Buer, huilcke en Norsk Mand
‘kand icke drage Halff-parten saa langt op, som Finner kand. De ere megit sorte oc
‘brune paa deris Krop, oc ere hastige oc ondsindede Folck lige-som de hafde en
‘Biørne-natur.”
“Siøfinnerne boe altid ved Fiorde, der som Furreskouff oc Granneskouff nock
‘ere, paa det de kunde hafue Brænde-Ved oc Tømmer til at bygge Skib aff, oc boe de
‘udi smaa Huse oc Hytter, huilcke Halff-parten ere i Jorden, dog somme hafue skiøne
‘Huus oc Stufuer . . . De roe oc ud at fiske lige-som andre Nordfare, oc selie deres
‘fisk til Kiøbmændene, som der komme, thi de seigle icke til Bergen, oc ey komme
‘gierne der som megit Folck er, oc ey vil mand gierne hafue dem der, oc legge de
‘sig megit effter at skiude Sæl oc Marsuin, paa det de kunde faa Tran der-aff, fordi
‘at huer Finne skal hafue en halff Kande Tran at dricke til huert Maaltid . . .”
“De holde mange tamme Rinsdiur, aff huilcke de hafue Melck, Smør oc Ost, . . .
‘de holde oc Gieder, men ingen Faar.
“De skiude oc Elgsdiur oc Hiorte oc Hinde, men meste Parten Rinsdiur, som
‘ere der ofuerflødeligen, oc naar hånd vil skiude Rinsdiur, da holder hånd sin Bue oc
’Pijl imellem en tam
Rins-‘diurs Horn etc. oc
skiu-‘der saa den ene Rind
ef-‘ter den anden thi det er
‘et taabeligt Diur, som
in-‘tet kand tage sig vare.”
“Finnerne ere
mercke-’lige gode Skyttere, dog
‘icke uden med
Hand-‘buer, til huilcke de haffue
‘gode skarpe Pile, thi de
‘ere sielff Smede, oc skiude
‘de saa skarp med samme
‘Buer, at de dermed kunde
‘skiude de store Biørne
‘oc Rinsdiur oc hvad som
‘de vilde. Der til med
‘kunde de skiude saa lige,
‘at det er at forundre, oc holde det for en Skam, at de nogen Tid skulde skiude miste,
‘oc de venne sig til fra Barndom op, saa at Finn-ungen maa icke faa sin Daffre,
‘førend hånd haffuer skut tre Gange som fast, der er lige i Rad effter hinanden,
‘igiennem et Naffuers-hul.
“De kaldes Gann-finner for den Troldom, som de giøre, huilcken de kalde Gann,
‘oc deraf kaldes det Haf eller store Fiord, som er imellem Rysland oc Findmarcken,
‘Gandvigen, oc strecker sig til Karele-strand.
“De ere smaa Folck oc ere meget lodne paa deris Krop, oc haffue en
Biørnnatur . . .”
“Siøfinnerne kand meste Parten tale Norsk Maal, dog icke ret vel . . . Oc
‘haffue de oc deris eget Maal, som de bruge indbyrdis oc med Lappen huilcket
‘Norske Mænd icke kand forstaae, oc det siges at de haffue flere Sprog end et; af
‘deris Maal hafue de dog et andet at bruge indbyrdes, som nogen1 kand forstaae,
1 Gustav Storm [1881, s. 407] har rettet “nogen” til “ingen”, da han vel mente, at
det skulde gi dette dunkle sted bedre mening; efter ham har derfor fornylig Magnus
Olsen, J. Qvigstad, og Andr. M. Hansen diskutert stedet som om det stod: “som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
