Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘saa det er vist, at de haffue 9 Tungemaal, huilcke de bruge altsammen imellem
‘dem selffuer1.”
“Om Fjeld-finner er det samme at forstaa, som nu antegnet er om Siøfinner; de
’andre [d. e. de førstnævnte] ere smaa, lodne Folck oc onde, de haffue icke Huus oc
‘boe icke paa nogen Sted, men drage fra et Sted til et andet, huor som de kunde faa
‘noget Vildt at skiude*. De æde icke Brød, ligesom ikke heller Siøfinner [gjør det] . . .
‘Oc haffuer hånd tamme Rinsdiur oc en Siede eller Kane, der er ligesom en lav Baad
‘med en Kiøl udi . .
Av denne skildring fremgår det med al ønskelig klarhet, at: på
den ene side var det, i det 16. århundrede, ingen merkbar forskjel
i det ydre mellem de små Sjøfinner og de små Fjeldfinner; på den
anden side har der ingen væsentlig forskjel været mellem den tids
Finner og dem som Ottar skildret, like til stille-ren har de endnu i
det 16. århundrede; endvidere: at Finnene har været usædvanlig
dygtige jægere og bueskyttere, hvorfor de også berømmes i tidligere * 1 * * * 5
‘ingen kand forstaae.” Det forekommer mig at: “som nogen [d. e. en eller anden]
‘kand forstaae,” gir klarere mening.
1 Dette sted synes temmelig uklart og er vanskelig at få logisk sammenhæng i.
Den første del er enkel: de fleste Sjøfinner taler norsk, men dårlig. De bruker ikke
dette sprog, men sit eget sig imellem og med Fjeldfinnene. Disses sprog må følgelig
ha været det samme, hvis man ikke vil anta den urimelighet, at Sjøfinnene hadde et fra
Fjeldfinnene forskjellig sprog, som disse skulde ha lært sig, uagtet de endnu i vor tid
er meget dårlige sprogmænd, som taler dårlig norsk. Så langt kan det altså ikke være
megen tvil, men værre biir det, når det sies at de har flere sprog end ett, og at “af
‘deris Maal hafue de dog et andet at bruge indbyrdes”. Det forekommer mig, at de
sikre eksempler Qvigstad [1909] nævner på, at Finnene har hat for vane at lage sig
kråkemål i begyndelsen av det 18. årh. gir en naturlig forklaring av dette sted [jfr.
også Magnus Olsen, 1909]. Andr. M. Hansen’s utlægning [1907 & 1909], at det her
skulde menes Sjøfinnenes oprindelige morsmål (som han kalder “skridfinsk”), som var
helt forskjellig fra det sprog de talte med Fjeldfinnene, lar sig ikke forene med
originalens ord, for de måtte da hat to morsmål; det heter jo uttrykkelig at det andet sprog
var deris eget, som de talte indbyrdes; hvis dette bare var Fjeldfinnens sprog, så var
det jo netop ikke deris eget, og de hadde heller ingen grund til at tale det indbyrdes.
Jeg opfatter da stedet så: “av deres [eget] mål har de også et andet [d. e. en anden
‘form, variant, eller et kråkemål] at bruke indbyrdes, som [bare] nogen [av dem] kan
‘forstå.” Men hvordan det herav skulde fremgå, at “det er visst at de har 9 tungemål”
er vanskelig at klare; for selv om vi med Hansen antar at 9 var en skrivfeil for 3,
biir det ikke bedre; for de har jo ialfald ikke brukt alle tre sprog også norsk “imellem
‘dem selffuer”. Det er sandsynlig nok, som jo også både Hansen og Magnus Olsen
har antat, at det må være tænkt på Finnens troldomskunster; og det må da forutsættes,
at dette med de 9 tungemål har været et på den tid almindelig forståt uttryk, som
ikke trængte nogen nærmere forklaring, i likhet med den giftige orm’s 9 tungerøtter
[jfr. M. Olsen, 1909, s. 91]. Nitallet var et hedensk hellig tal, jfr. Adam av Bremen’s
fortælling om gudefestene hvert niende år i Upsala, da det av alt levende fremførtes
ni stykker av hankjøn o. s. v. Thietmar av Merseburg omtaler den offerfest, som
hvert niende år ved mittvinters feiredes i Leire o. s. v.
5 Merk likheten mellem dette sted og omtalen av Finnene i Historia Norwegiæ
(ovenfor s. 159).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
