Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kharudes), bosat i Jylland og ved Rhinen (jfr. Cæsar), og Rugierne
(Rugii) vest for Weichsel ved Østersjøens sydkyst (hvorefter muligens
Rygen har navn)1. De er kommet sjøveien til vest-Norge like fra
Jylland og nord-Tyskland, og det må således ha været samkvem
mellem disse lande på den tid; men hvor tidlig vet vi ikke; det kan
ha været ved begyndelsen av vor tidsregning, og det
kan ha været tidligere2. Men det at hele stammer
kan indvandre så lang vei over sjøen, peker
ial-fald på en vel utviklet skibsfart, og det er atter
ved Østersjøen vi da først finder den.
Nordmændenes skibsbygning og sjø-
Vikingskibet fra Oseberg, nær Tønsberg. 9. årh,
mandsdygtighet skaper en ny tid, såvel i sjøfartens som i
opdagelsernes historie, og med deres færder biir med et slag kjendskapet
til nordens lande og farvand helt forandret. Som tidligere (s. 131)
fremholdt merker vi allerede dette tidskifte i Ottar’s meddelelser
til kong Alfred, men særlig begynder deres land- og havvindinger
1 Jfr. P. A. Munch I, 1852; Mullenhoff II, 1887, s. 66; IV 2, 1900, ss. 121, 467,
493, etc.; Much, 1905, ss. 124, 135; Magnus Olsen, 1905, s. 22; A. Bugge, 1906, s. 20.
* H. Koht [1908] har fremholdt den mulighet at navnet Håløiger (Håleygir) fra
Hålogaland, kan være det samme som vandalstammen Lugier, som omkring år 100
bodde mellem Elbens og Oders øvre løp. Ved tillægget hå betegnes de som de høie
Lugier. Hallinger eller Haddingjar mener Moltke Moe kan komme av en anden
vandalstamme, Hasdingi (gotisk Hazdiggös), som hadde sit navn av gotisk *hazds,
langt hår (jfr. Mullenhoff IV 2, 1900, s. 487; Much, 1905, s. 127). Det er vel også
mulig at navnet Skiringssal i Vestfold har ståt i forbindelse med Skirerne i
øst-Ger-manien [jfr. Munch, 1852J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
