Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibe på Bayeux-tapetet (11. årh.).
med bebyggelsen av Island, som igjen blev utgangspunkt for
foretagender længere vestpå.
Beretninger om slike opdagerfærder finder vi i de gamle skrifter
og sagaer, som for en væsentlig del er nedskrevet på Island. Det går
en dyster understrøm gjennem disse fortællinger om seilas i ukjendte
have; selv om de delvis kan være sagnagtige, så bærer de i sin
ord-knaphet bud fra hårdføre mænds tause kamp med is, stormer, kulde,
og nød, i nordens lyse sommer og lange, mørke vinter.
De hadde ikke kompas, ingen instrumenter, eller nogen av vor
tids hjælpemidler til at finde sit sted på havet, de kunde alene styre
efter sol, måne, og stjerner, og det synes ufattelig hvordan de, i
dager og uker, da disse ikke sås, fandt vei gjennem tåke og uveir;
men frem fandt de, og de åpne norske vikingskuter med de
firkantede seil jög nord og vest over hele havet like fra Novaja
Semlja og Spitsbergen til Grønland, Baffinsbugten, Newfoundland, og
Nordamerika, og over disse have og lande utstrakte Nordmændene
sit herredømme. Det var først et halvt årtusen senere at andre
nationers skibe skulde finde frem til de samme havstrøk.
Leidarstein, eller kompas, fik Nordmændene først i det 13.
århundrede1. Om hvilke midler de før den tid hadde til at finde frem
over havet, indeholder den norsk-islandske literatur ytterst
sparsomme meddelelser. Vi ser at for dem var polstjernen
leidar-stjerne, liksom allerede for Fønikerne, og at de stundom brukte
fugler, ravner, til at finde retning av land; men vi hører også om, at
når de fik skodde og gråveir, drev de om i havet uten at vite hvor
1 O. Irgens [1904] mener at Nordmændene kan ha hat kompas meget tidlig
(leidarstein på et halmstrå eller en træflis flytende på vand i en skål), kanske allerede
fra det 11. århundrede, ja han anser det ikke utelukket at leidarsteinen kan være
kommet enda meget tidligere til norden med arabiske handelsmænd. Men sagaenes
ofte brukte uttryk at de drev om på havet i tykke og usigtbart veir (uten at se
himmellegemenerne) og visste ikke hvor de var, synes at tale mot dette.
[-Nordmæn-denes hjælpemidler-]
{+Nordmæn-
denes hjæl-
pemidler+} på
sjoen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
