Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I usigtbart veir kunde de endnu klare sig så længe vinden stod
uforandret; men når den kantret var det ingen mulighet, de måtte da
dømme efter tegn som fugl, fra hvad land de kunde være, i hvad
retning de fløi, og vi hører stundom at de fik fugl av Irland, eller
av Island o. 1. Forskjellen i fugle-faunaen kunde gi oplysninger.
I seilforskriftene sies det også at de la merke til hvalen; i
Land-nåmabök (Hauksbök) heter det således at når en vilde seile fra
Norge til Grønland skulde en holde så langt søndenfor Island
at en hadde fugl og hval der-
farve end det mere grøn-brune
vand i kyststrømmen nær Norge eller i den Øst-Islandske
Polarstrøm; forskjellen mellem vandet i den Øst-Grønlandske Polarstrøm
og i Atlanterhavet er også iøinefaldende. Det kan vel desuten tænkes
at folk som har været i den grad henvist til at agte på alle tegn,
kan ha lagt merke til utbredelsen i havet av så iøinefaldende dyr
som de store røde brænde-maneter. Isåfald vil disse ofte ha kunnet
gi dem værdifulde oplysninger om hvor omtrent i sjøen de var.
Loddet har de også brukt, det fremgår bl. a. av Historia Norwegiæ,
hvor det heter at Ingolv og Hjorleiv fandt Island “idet de
undersøkte bølgene ved lod”.
Men at det ikke altid var let at finde frem, viser bl. a.
meddelelsen om Eirik Raudes bosætning i Grønland, da 25 skibe drog
ut fra Island, men bare 14 skulde ha nådd dit. Her som overalt
var det helst de dygtige ledere som nådde frem.
fra. Dette er vanskeligere at
forstå, da hvalen ikke er bundet til
landet, og de samme hvaler træffes
i de forskjellige strøk av havene
i nord. Men drivis eller isfjeld,
om de traf dem, kunde hjælpe til
retledning, og likeså stundom
ræk-ved og drivende tang. Sjøens farve
kan sikkert ha været vigtig for så
skarpe iagttagere; selv om vi ikke
hører noget om det; det har ikke
undgåt dem at f. eks.
Golfstrømmens vand hadde en renere blå
Byen Dover’s seil. 1284.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
