Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historia
Norwegiæ.
Landnåma
om Islands
opdagelse.
“I Haraids niende år — nogen tror i det tiende — seilte nogen kjøpmænd til de
‘øer som vi kalder Phariae [Færeyjar]; der blev de overfaldt av uveir og svært og
‘længe uttrættet, indtil de endelig blev drevet av havet til et langt borte liggende land,
‘som nogen tror har været øen Thule; men det tør jeg hverken bekræfte eller benegte,
‘da jeg ikke har rede på det sande forhold hermed. De gik fra borde og vandret
‘rundt omkring; men endda de også besteg fjeld, fandt de ingensteds spor efter
men-‘neskelig bebyggelse. Da de var vendt tilbake til Norge fortalte de om landet som
‘de hadde fundet, og da de roste det meget opildnet de flere til at søke dit. Mellem
‘dem særlig en høvding som het Ingolv, fra den landsdel som kaldes Hordaland;
‘han gjorde et skib istand, slog lag med sin svoger Hjorleiv og med mange andre,
‘og søkte og fandt så det nævnte land, og begyndte at
‘bygge det sammen med sine fæller, omtrent i Haraids
‘tiende regjeringsår. Dette var begyndelsen til
bebyggel-’sen av dette land, som vi nu kalder Island, — bortset
‘fra at nogen ganske få mennesker fra Irland (det er:
‘lille Britannien) troes at ha været der i ældre tid, at
‘dømme efter nogen bøker og andre bruksgjenstande
‘som fandtes efter dem. Forut for Ingolv var dog i
‘denne sak gåt to andre, den første het GarÖar, og
‘efter ham kaldtes landet først GarSarsholmr, den andre
‘het Floke. Men det jeg har fortalt kan være nok om
‘denne ting."
at Tjodrik Munk har kjendt Are Frode’s
Is-lendingabök. I Historia Norwegiæ av en ukjendt norsk forfatter
(efter G. STORM skrevet omkring 1180—1190, men muligens senere, i
det 13. årh.)1 heter det om Islands opdagelse [Storm, 1880, s. 92]:
‘‘Dernæst mot vest kommer den store ø som av Italerne er kaldt Ultima Tile;
‘men nu er den bebodd av en nokså stor mængde, men fordum var det et øde land,
‘og ukjendt av mennesker, like til Harald Hårfagres tid. Da flygtet nogen Nordmænd,
‘nemlig Ingolv og Hjorleiv, fra sit fædreland, for skyldighet i manddrap, med sine koner
‘og barn, og de søkte til den ø, som først var fundet av Gardar og senere av en
’anden (?), og fandt den endelig, idet de undersøkte bølgene ved lod.”
I Sturla’s Landnåmabök, kaldt Sturlubok, fra omkr. 1250, findes
næsten den samme fortælling om den første opdagelse som hos
Tjodrik Munk. Det heter:
‘‘Så er sagt at mænd skulde fare fra Norge til Færøene, somme nævner Naddodd
‘viking, men de rak vest i havet og fandt der et stort land. De gik i Austfjordene op
‘på et høit fjeld og så sig vidt omkring, om de kunde se røk eller nogen ligning til
‘det at landet var bygget, og de så det ikke. De för tilbake om høsten til Færøene.
‘Og da de seilte fra landet, faldt det meget sne i fjeldene, og derfor kaldte de landet
‘Sneland. De roste landet meget. Der heter det nu Reydarfjeld i Austfjordene,
‘hvor de kom til lands, så sa presten Sæmund den Frode. En mand het Gardar
‘Svavarsson, Svenske av æt, han för for at søke Sneland, efter råd av sin fremsynte
‘mor. Han kom til lands østen for Østre Horn, der var da havn. Gardar seilte om-
‘kring landet og viste at det var øland. Han var om vinteren nord i Husavik i
’Skialfanda og gjorde der hus. Om våren, da han var sjø-klar, drev det fra ham en
‘mand i en båt, som het Nattfari, og en træl, og en tjenestekvinde. Han bodde siden
Drageskib med en konge og
en kriger. Fra Flateyarbök,
omkring 1390.
Det er sandsynlig
* R. Meissner [1902, ss. 43 f.] mener at den er skrevet mellem 1260 og 1264.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
