Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ut i Rogaland for at søke Gardarsholm (eller Sneland). Han tok
med sig tre ravner som
“skulde vise ham veien, fordi at havseilende mænd hadde ingen leidar-stein
‘[magnetnål] på den tid i nordlandene . . “Han for først til Hjaltland [Shetland]
‘og lå i Flokavåg. Der druknet Geirhild, datter hans, i Geirhildsvand.” “Floki seilte
‘da til Færøene, og giftet der bort datter sin. Fra hende stammet Trond i Gata.
‘Derfra seilte han ut i havet med de 3 ravnene . . . Og da han lot løs den første fløi
‘den agterover forbi stavnen [d. e. mot Fserøene]. Den anden fløi op i luften og
til-‘bake til skibet. Den tredje fløi fremover forbi stavnen, hvor de fandt landet. De
‘kom øst til Horn. Da seilte de søndenom landet. Men da de seilte vestenom
Rey-‘kjanes og fjorden åpnet sig, så de så Snaefellsnes, da mælte Faxi [en mand på skibet]:
‘det må være et stort land som vi har fundet; her er store vandfald. Det er siden
‘kaldt Faxa-os. Floki og hans mænd seilte vest over Breidafjord, og tok land der
‘som det heter Vatsfjord, ved Bardastrond. Fjorden var helt fuld av fiskefangst, og
‘for fisket kom de sig ikke til at få høi ind, og alt fæet deres døde om vinteren.
‘Våren var heller kold. Da gik Floki nord på fjeldet og så en fjord fuld av havis.
‘Derfor kaldte de landet Island .... Om sommeren seilte de til Norge. Floki lastet
‘landet meget. Men Herjolf sa godt og ondt om landet. Men Torolv sa det dryppet smør
‘av hvert strå på det land som de hadde fundet; derfor blev han kaldt Torolv Smør.”
Disse tre opdagerfærder skulde ha foregåt omkring 860—870.
Få år efter denne tid begyndte landets faste bebyggelse av
Nord-mænd, og den blev efter meddelelserne indledet av INGOLV
Arnar-SON med hans bosætning ved Reykjarvik (omkring år 874), som
allerede Are Frode fortæller om (se ovenfor s. 195), og denne
bosætning tør være mer historisk. Harald Hårfagres erobring av hele
Norge til ett rike, og hans hårdhændte fremfærd, kan for en del
ha været skyld i utvandringen til det fattigere Island av
Nord-mænd, mange av høvdingene vilde hellere leve et hårdere liv der
end at bli hjemme under Harald’s herredømme. En stor del av
landnåmsmændene, og det mange av de gjæveste, hadde først
utvandret fra Norge til de Skotske Øer og til Irland, men drog, på
grund av uroligheter, igjen derfra og til Island1. Som det ovenfor
er fremholdt (s. 128), var der, foruten de irske paper, sandsynligvis
en keltisk befolkning før Nordmændene kom, som har git keltiske
navne til forskjellige steder i landet. Selv om denne oprindelige
befolkning har været liten og sprett, så kan den ha lettet Nordmændenes
bosætning derved at de altså ikke kom til et helt ubygget og udyrket
land; og at overvinde og undertrykke mennesker går altid lettere end
at overvinde naturen. At disse Kelter ikke er omtalt i Landnåma er
ikke mer overraskende end den merkelige taushet om Grønlands
urfolk, som vi nu med sikkerhet vet var i landet.
1 Jfr. Vigfusson, 1856, I, s. 186; P. A. Munch, 1860; J. E. Saks, 1877, I, s. 213;
A. Bugge, 1905, ss. 377 ff. Mot denne opfatning er Finnur Jönsson, 1894, II, s. 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
