Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utsigt fra fjeldet Igdlerfigsalik (se kart s. 208) over Tunugdliarfik (Eiriksfjord med Brattalid), læn
Korok-fjord med utfaldende bræ. I hele bakgrunden indlandsisen
‘holmene ved Hvarfs-gnipa [Kvarvspynten]; men den tredje sommer för han helt nord
‘til Snæfell1 og ind i Ravnsfjord1 2 3 4. Da mente han at være kommet længere ind i
‘landet end bunden av Eiriksfjord. Han vendte da tilbake, og var den tredje vinter i
‘Eiriksey foran mundingen av Eiriksfjord. Sommeren efter for han til Island, til
‘Breidafjord. Han var den vinter på Holmlåt hos Ingolv. Om våren sloss de med
‘Torgest [Eiriks fiende fra før], og Eirik fik useir. Efter det blev de forligt. Den sommer
‘för Eirik for at bygge det land som han hadde fundet, og som han kaldte Grønland;
‘fordi, sa han, at folk vilde ønske mer at fare dit, hvis landet hadde godt navn.”
“[Eirik bygget i Brattalid i Eiriksfjord.] Så sier Are Torgilsson, at den sommer
‘för 25 skibe til Grønland ut fra Borgarfjord og Breidafjord; men bare 14 kom ut dit,
‘nogen drev tilbake, andre kom bort. Det var 16 vintre før end kristendommen blev
‘lovtat på Island®.” Det skulde altså ha været omkr. 984.
Eirik Raude’s første reise til Grønland er vel kanske den
merkeligste i polarreisenes historie, både i og for sig ved den overlegne
dygtighet den viser, og ved de store følger den skulde få. Med
de små hjælpemidler for utrustning og proviantering den tid bød
i de åpne vikingskuter1, var det ikke barneverk at dra ut til et
1 Snæfell lå langt nord på Grønlands vestkyst. Det nævnes også et Snæfell langt
nord, i forbindelse med omtalen av Nordrsetu-færdene (se senere); det lå nordenfor
Kröksfjardarheidr; men om det var det samme som det her nævnte er ikke sikkert.
2 I Østerbygden var en Ravnsfjord (HrafnsfjörÖr), det er sandsynligvis den samme
som menes her, da den sammenstilles med Eiriksfjord.
3 Ovenstående er væsentlig en oversættelse fra Hank’s Landnåmabok.
4 Om hvordan de gamle Nordboer på sine langfærder kunde ruste sig med
holdbar mat vet vi lite; saltmat brukte de, og det sandsynlige er at de ved
overvintringer ofte fik skjørbuk og døde, hvilket også fortællingene tyder på. Kjøt og fisk
kunde de vel som oftest også skaffe sig ferskt ved fangst og fiske, værre var det med
melvarer, av dem var det vel aldrig overflod på Island, og store forsyninger derav var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
