Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sydlige jøkel (Hvitserk) på 62° 10’ n. br.; set fra drivisen i juli 1888.
islandske optegnelser kan det sluttes, at de er kommet tilbake til
Island samme høst. Det sees at den norske konge Eirik nogen år
derefter gjorde forsøk på at få istand en ekspedition til dette nye
land under den såkaldte Landa-Rolv, som derfor blev sendt til
Island 1289. I 1290 för Rolv omkring på Island og opfordret folk til
Nylands-færden; men det er ukjendt om den kom istand, og 1295
døde Landa-Rolv. Alt dette tyder på at Grønlands østkyst måtte
være lite kjendt på den tid, ellers kunde ikke en landing der omtales
som opdagelsen av et nyt land; og det er vanskelig at skjønne
hvordan kongen kunde sende Rolv til Island for at få istand en færd til
et land, hvor en måtte vite at isen stængte ialfald største delen av
året. Hvor på denne kyst det skulde være øer som passer til
navnet Duneyiar, tør jeg ikke uttale mig om.
I indledningen til Hauk’s Landnåmabök heter det: “en dægr Nordlige
‘sigling er til vbygda a Grænalandi or Kolbeins ey i norör,’> (en Østkyst
døgr-seiling er det til ubygdene på Grønland fra Kolbeins ø mot
nord). Kolbeins-ey er den vesle Mevenklint ute i havet nord for
Grims-ey og 14 sjømil (100 kilometer) nord for Island. Ubygdene
som det her er tale om, måtte nærmest bli Østgrønland på
omkring 69° n. br. (Egede Land), som ligger i nordvest (i nord er det
ikke noget land, hvis det da ikke menes misvisende nord). Men
det er lite trolig, at Islændingene nogensinde er kommet iland på
denne del av kysten, som mest altid er stængt av isen. Tænkes kan
det, at de ofte har fart langs iskanten på sælfangst, da der er meget
klapmyts om sommeren; de kan da ha set landet indenfor, og har
visst om det, uten at ha nådd dit. På den vis kan meddelelsen om
avstanden være opståt, og døgr-seilingen kan mene til iskanten,
hvor en ser landet.
Efter oplysninger i fjerde del av “Rymbegla” [1780, s. 482] skulde en døgr-seiling
være lik en avstand av to breddegrader. Men selv om vi tar denne store værdi av
døgr-seiling, så strækker den ikke til for avstanden mellem Mevenklint og
Grønlandskysten i nordvest, som er omtrent lik tre breddegrader (45 geogr. mil).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
