Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nær Holstensborg, omkring 67° n. br. Kroksfjardarheidr kan ha
været ved Diskobugten eller Vaigat1. Det passer også, at i
Nordr-setur var Grønlands nordspids (pessi noröskagi Groenlands), og
at Greipar skulde være ved Grønlands bygöar sporör.
Grønlæn-dingene forstod nemlig ved Grønland nærmest Østerbygden og
Vester-bygden, og den nordenfor liggende brede kyststrækning, som var
udækket av indlandsisen, og som rakk til Diskobugten. Det var
der hvor mennesker kunde holde til, og det var ikke indlandsisen;
det biir da naturlig at de kaldte Greipar landets nordende.
I en gammel chorographi, avskrevet av Bjørn Jönsson under navnet “GrQnlandiæ
vetus chorographia”s (i hans Grønlands Annaler), omtales Vesterbygden og strøkene
nordenfor. Efter en opnævning av fjordene i Østerbygden heter det: “da er det 6
‘dagers roning, 6 mand i en seksæring, til Vesterbygden (da regnes der op fjordene)*,
‘da er fra hin vestre bygd til Lysefjorden 6 dagers roning, derfra 6 dagers roning til
‘Karlbuöa [Karlsbodene], da 3 dagers roning til Biarneyiar [Bjørn-øer eller -ø], 12 dagers
‘roning omkring ... ey1 * * 4, Eisunes, Ædanes i nord. Således regnes det at 190 bygder [gårder]
‘er i Østerbygden, 90 i vestre.” Denne beskrivelse er på flere punkter uklar. Av andre
gamle kilder fremgår det at Lysefjorden var den sydligste fjord i Vesterbygden [nu
Fiskerfjord, jfr. G. Storm, 1887, s. 35; F. Jönsson, 1899, s. 315], men hvordan det da biir 6 dagers
roning fra hin vestre bygd til Lysefjord synes uforståelig. Det kunde tænkes at det
var ment: fra sydgrænsen av Vesterbygden; og slik er stedet også blit oversat i Grønl.
hist. Mind. bd. III, s. 229; men da er det underlig, at i originalhåndskriftet bygdens
fjorder skulde ha været opregnet før omtalen av avstanden til den første fjord. Er
dette allikevel rigtig, skulde det altså ha været 12 dagers roning fra den nordligste
fjord i Østerbygden til Lysefjord i Vesterbygden. Dette kunde kanske stemme med
Ivar Bårdsson’s beskrivelse av Grønland, hvor det heter: “frann Østerbygt och till
‘Vesterbygt er en tølt [d. e. tylvt] siøes, och alt ubygt.” Denne tylvt sjøes (tolv sjømil)
kan være de ovenfor nævnte 12 dagers roning som kommer igjen i denne form. Det
var drøie 50 sjømil (40 gamle sjømil) fra den nordligste fjord i Østerbygden til ind i
Lysefjord. Det skulde med 12 dagers roning bli vel 47* mil om dagen; men regner vi at de
holdt den bugtede led indenfor øene, blev veien betydelig længer. Sættes dagsroningen
fra Lysefjord nordover f. eks. til 5 mil, så skulde Karlsbuöir ligge på henimot 65°, og
Biarneyar på omtrent 66°; men den ø, med Eisunes, og Ædanes, som det skulde
være 12 dagers roning omkring, biir det da vanskelig med. Rundt Diskoøen er det
derimot vel 50 mil, så det kunde svare til 12 dagers roning med 47* mil om dagen.
Og hvis det er denne ø som menes, må vel enten dagsroningene nordover langs
kysten gjøres længere, eller også har ikke utgangspunktet været den Lysefjord
(Fiskerfjorden) som lå længst syd i Vesterbygden. Men beskrivelsen er i det hele for usikker
1 Kroksfjaröar-heiör skulde nærmest bety den flate, øde hei (heiör) ved den
krokete fjord, Kroksfjord. Det sidste navn kan passe godt på Diskobugten og Vaigat.
De flate platåfjeld av basalt, som danner Disko på den ene side, og Nugsuak-halvøen
på den anden side av Vaigat kunde være kaldt heiör.
! Jfr. Grønl. hist. Mind. III, s. 226; F. Jönsson, 1899, s. 319.
8 Disse fjordnavne har kanske været så utydelige i det oprindelige håndskrift, at
Bjørn Jönsson ikke har kunnet læse dem, hvorfor han har indskutt disse ord (jfr.
Grønl. hist. Mind. III, s. 233).
4 Navnet på denne ø står åpent, og har vel været ulæselig i originalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
