Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at si noget bestemt om noget av dette. Det nævnes ikke om de nordlige steder,
Karlsbuene og nordover, regnedes til Nordrsetur, men det er vel sandsynlig.
I denne forbindelse bør det også mindes om uttalelsen i Ivar
Bårdsson’s beskrivelse:
"Item da norden lenger fraa Vesterbygde liger ett stort fjeld som heder Himin- Himmraöog
‘raÖzfjall1, och lenger aff end till dette fielld maa ingen mand zeylle, som liff vill Hunenrioth.
‘behollde for de mange haffsuællge, som der lige om alt haffued.”
Visstnok synes ikke Ivar’s beskrivelse i det hele at være meget
pålitlig i enkeltheter, og de her omtalte havsvelg virker heller ikke
tillidvækkende, det ser ut som det skulde være nær verdens grænse,
hvor havet ender i et eller flere store svelg; men det er vel mulig
at det nævnte har været et virkelig landemerke længst i nord, på
den del av Grønlands vestkyst, hvortil det almindelig blev seilt, og
det måtte da altså bli i Nordrsetur.
Endnu kan nævnes en gåtefuld scholie til Adam av Bremen’s verk [jfr.
Lappen-berg, 1838, ss. 851 f.]; det er tilføiet i sen tid, som det sies fra “danske fragmenter”,
men navnenes form røber norrøn oprindelse, og vi må tro det stammer fra gamle
norske eller islandske kilder. Den latinske tekst lyder i oversættelse:
“Fra Norge til Island er det 14 tylvter mil (duodene leucarum) over havet (eller
‘XIII. twelffte Wekesees [sjømil], dat syn 168 Mile)*. Fra Island like til det grønne
‘land (terram viridem) Gronlandt er det omtrent 14 tylvter (duodenae). Der er et
forbjerg, og det heter Huerff [d. e. Hvarv], og der ligger stadig sne og det kaldes
Hwide-‘serck. Fra Hwideserck like til Sunderbondt er det 10 tylvter mil (duodenae leucarum);
‘fra Sunderbondt like til Norderbondt er det 11 tylvter mil (d. 1.). Fra Nordbundt til
‘Hunenrioth er det 17 tylvter mil (d. 1.), og der ligger mennesker for at dræpe hvite
‘bjørne og Tauwallen” [tandhvaler(?), d. e. hvalross og narhval(?)].
Dette sted er vanskelig at forstå. Sunderbondt og Norderbondt må nærmest
opfattes som oversættelse fra norsk av Syd-botten og Nord-botten. Det sidste kunde
være Ishavet eller Havs-botten nord for Island og Norge; på Claudius Clavus’s kart
kaldes dette også Nordh Bondh (Nancy-kartet) og Nordenbodhn (Wiener-teksten)1 * * * * * * 8. Men
i så fald måtte vi altså tænke os at avstandene gjaldt en reise fra Norge til Island,
derfra til Hvarv og Hvitserk, og så tilbake igjen nordover langs Grønlands østkyst.
Det synes rimeligere at retningen tænkes fortsat videre rundt Hvarv og op langs
vestkysten; men hvor Sunderbondt og Norderbondt der skal søkes er vanskelig at si,
navnene måtte nærmest gå på to fjorder eller havbugter, og på en eller anden måte
1 Så kaldes fjeldet i en islandsk oversættelse, og det tør ligge nærmest den
oprindelige norske teksts navn. I de forskjellige danske håndskrifter heter fjeldet Hemeuell
Radszhelt (ældste håndskrift), Hammelrads F., Himmelradsfjeld o. s. v. I et hånd-
skrift, som ellers ansees for pålitligst, heter det Hemelrachs Fjeld, og det har gjerne
været antat for at mene det himmelrækkende fjeld [jfr. Grønl. hist. Mind. bd. III,
s. 259]. Som senere omtalt har fjeldets virkelige navn muligens været Himinroö
(himmelrødme, solgylle), eller muligens Himinroö (himmelvold).
* Det her i parentes indesluttede er på tysk, og er sikkert en senere forklarende til-
føielse. XIII. er åbenbart skrivfeil for XIIII.
8 En måtte da tro at Hunenrioth hadde sammenhæng med norsk hun for rise
eller kjæmpe (i vor tid tildels brukt om hin onde). Navnet kunde da gå på det
mytiske Risaland eller Jotunheim, nord i Havsbotnen, nordøst for Grønland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
