Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til fangst hjemme. Skibstømmer var ikke let at opdrive på
Grønland. Rækveden skulde ikke langt forslå til båter, end si skuter,
og det eneste blev da hvad de en sjelden gang kunde få med en
skibsladning fra Norge, eller også kanske selv hente fra Markland.
Materiale til at bygge skuter skikket for isseilas på Baffins-bugten,
blev det ikke på den vis. Vi vet også fra flere kilder, at det var
ytterst vanskelig om skibsnagler og jernsøm på Grønland; så skutene
har for en stor del været bygget med trænagler. I 1189 kom en
Grønlænding ASMUND KASTANRASTI, selv 13de, fra Kross-eyjar på
Grønland til Island “på et skib som var sømmet alene med trænagler
‘på det nær at det var og bundet med sener” . . . “Han hadde også
‘været i Finnsbuöir.” Først næste år reiste han videre fra Island,
men forliste1. Dette skib har vel været av de største og bedste de
hadde på Grønland. Det er derfor en umulighet at de skulde ha
kunnet vedlikeholde nogen stadig forbindelse med landene på
nordsiden av Baffins-bugten.
(2) Dertil kommer det spørsmål, hvad grund skulde de ha til at
utsætte sig for de mange farer forbundet med den lange seilas
gjennem isen dit nord? Det skulde væsentlig være for at fange sæl
og for at samle rækved. Men hvor det den meste tid av året er
meget is, hindres rækveden fra at bli kastet iland, og i
Baffins-bugten er det netop usedvanlig lite av den, Eskimoene ved Kap
York og Smiths Sund har derfor sin nød med at skaffe sig trævirke
bare til våben og redskap. Grunden er foruten isen også den, at
ingen rækved-førende strøm av betydning når nord i Baffins-bugten.
Også dette er følgelig et avgjort bevis mot at beskrivelsens
Nordr-setur kan søkes der nord. Og hvad nu sælfangsten angår, så er
heller ikke den særlig god der, de hadde bedre sælfangst i strøket
ved Holstensborg, Egedesminde, og Diskobugten-. 1 2
1 Jfr. Islandske Annaler ved Storm, s. 120, o. fl.; Grønl. hist Mind., II, ss. 754, 762.
Som av Finnur Jönsson [1893, s. 539] fremhævet, er de fleste i de grønlandske grave
fundne likkister føiet sammen med trænagler. Det fortælles også, hvorledes alle
jernspiker og søm tas omhyggelig ut av et strandet norsk skib (omkr. 1129).
2 Efterat dette kapitel var skrevet for et par år siden, er det utkommet en
fortræffelig avhandling av O. Solberg om Grønlands-Eskimoene i forhistorisk tid [1907].
Der er forfatteren kommet til meget lignende slutninger som ovenfor med hensyn til
utstrækningen nordover av Nordrsetu-færdene; men han vil ha Kroksfjord søndenfor
Diskobugten, idet han mener at Grønlændingene ikke har truffet sammen med
Eskimoene, som bodde der. Denne opfatning finder jeg ikke berettiget, tvertom forekommer
det mig sandsynlig (som senere vil bli omtalt) at Grønlændingene har hat samkvem
med Eskimoene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
