Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra et islandsk håndskrift (Jonsbok), 16. årh.
første ocean-farer, som med plan og overlæg satte tvers over det
åpne Atlanterhav, uten at ville ty til havner på veien. Av de
op-bevarte kursforskrifter for seilasen i de nordlige farvand, fremgår
det også sikkert nok at det blev seilt like over havet fra Norge
til Grønland. Det må erindres at kompasset ikke var kjendt, og at
alle skibe på den tid, var uten fast dæk. Det er en bedrift jevngod
med de største i historien, det er begyndelsen til ocean-seilasen.
Leiv’s plan at nå like til Norge lykkedes ikke helt; han blev
drevet ut av sin kurs til Suderøene (Hebriderne). Derfra fik de
sent bør, og dvælte der længe om sommeren. Leiv la der elsk på
en ætstor kvinde, Torgunna. Da han seilte, bad hun om at få fare
med ham; men Leiv svarte at han ikke vilde hærta så storættet
en kvinde i ukjendt land, når han hadde så få folk. Det hjalp ikke
at hun sa ham at hun var med barn, og at det var hans. Han gav
hende en guldring, en grønlandsk kappe av vadmel, og et belte av
hvalrosstand, og seilte med sine mænd bort fra Suderøene og kom til
Norge om høsten (999). Leiv blev Olav Tryggvason’s hirdmand, og
blev i Nidaros om vinteren. Han tok kristendommen og lovte kongen
at forsøke at indføre troen på Grønland. Dertil fik han også en prest
med sig, da han för. Om våren, såsnart han var seilklar, drog han
til sjøs for igjen at seile tvers over Atlanterhavet til Grønland. Det
har sikkerlig været tænkt at han valgte kosen mellem Færøene
(61° 50’ n. br.) og Shetland (60° 50’ n. br.) for at nå Kap Farvel;
den kos var siden den almindelige for seilasen fra Norge til
Grønland. Men han blev drevet ut av sin vei, og
“drev længe om ute i havet, og traf på lande som han for ikke hadde nogen
‘anelse om. Der var selvsådde hveteakrer, og der vokste vinranker; der var og de
‘trær som heter masur (mosurr) l, og av alt dette hadde de nogen prøver (nogen trær
‘så store, at de blev lagt i hus” [d. e. blev brukt til husbjelker]).
Dette land var Vinland hit Gööa. Da det blev antat at det i Amerika
grodde vild vin (Vitis vulpina) nord til 45° n. br. også ute langs øst-
1 Mosurr (egt. valbjerk) har sandsynligvis været et flammet træ, lik valbjerk, som
har været anset som værdifuldt virke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
