Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“Da så de land, og rodde langs det i båtene, og undersøkte landet, og fandt
‘der [ved stranden] mange heller og så store, at på dem to mand vel kunde ligge og
‘spænde hinanden i fotsålerne. Det var der en mængde med melrakker1. De gav
‘landet navn og kaldte det Helluland.”
Det kan være kysten av Labrador det her tænkes på, og ikke
Baffin’s Land, da meddelelsen om at de seilte med nordenvind dit
vel må indebære, at kysten lå i nokså sydlig og ikke i vestlig
retning fra Bjarneyar. Fra Helluland
“seilte de to “døgr” og bra mot sydøst fra syd, og da lå et land foran dem, og
‘på det var stor skog og mange dyr. En ø lå i sydøst utenfor landet, og der fandt de
‘en isbjørn1 2, og kaldte øen Bjarney, men landet kaldte de Markland [d. e. skogland]
‘på grund av skogen.”
Navnet Markland passer bedst på Newfoundland; det hadde
skog ved sjøkanten, da det igjen blev opdaget omkring år 1500, og
endnu senere.
Da de igjen hadde seilt i
“to “døgr” så de land, og de seilte under landet. Der var et nes, hvor de først
‘kom. De krydset langs landet, som de holdt på styrbord [d. e. mot vest]. Der var
‘havnløst og lange strande og sandstrækninger. De för på båter til land, og fandt
‘der på neset en skibskjøl, og kaldte det Kjalarnes [d. e. Kjølnes]; de gav og strandene
‘navn og kaldte dem Furöustrandir [d. e. de underlige, merkelige strande], fordi det
‘var langt at seile langs dem3.”
Det kan, som Storm hævder, passe på østsiden av Kap Breton
Øen; men de måtte da ha styrt mot vestsydvest fra Marklands
(Newfoundlands) sydøstlige nes. Kjalarnes måtte da bli selve Kap
Breton. At de skulde ha fundet en skibskjøl der, høres underlig;
hvis den ikke er digtet, måtte en tro at den var drevet i land fra et
vrak; det hændte sikkert ofte nok at skuter kom bort på veien til
Grønland. Da Eirik, efter Landnåma, drog ut med 25 skibe, kom
det bort mange av dem. Vrakgods vilde av strømmene føres fra
Grønland over i Labrador-strømmen, og med denne sydover forbi
Markland. Men rimeligere er det at oprindelsen til navnet er en
1 Hvitræv eller melrakker er almindelige på Labrador, men også på den
nordligste halvø av Newfoundland.
2 Isbjørn kommer med drivisen til nord- og østsiden av Newfoundland, men
ikke længer syd.
5 Navnet kommer av furda (varsel, under, rædsel); furdu (gen. sing.) satt foran
adj. og adv. betyr nærmest overvættes (furöu gödr, = overvættes god). Som
Furdu-stjarna (under-stjernen) overgik andre i størrelse og lysstyrke, kan disse strande være
tænkt vidunderlige ved at overgå andre i længde, altså endeløse; men sandsynligere
er det vel at det mener vidunder-strandene, hvor der var undere eller underbare ting.
I Ørskog, Sunnmøre, findes et gårdsnavn Furstranda (med lang lukket u). K. Rygh
[Norske Gaardnavne, XIII, 1908, s. 155] bemerker: “1ste Led er vel Trænavnet fura‘
’skjønt Udt. med lukket, lang u er paafaldende . . .”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
