Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helt anden, f. eks. at neset har hat form av en skibskjøl1. Dette
styrkes ved at Grønlendinga-]?åttr gir en fra Eirik Raude’s saga helt
forskjellig forklaring av navnet.
Søndenfor Furdustrandene “blev landet indskåret av viker (vågskorit), og de
‘styrte skibene ind i en vik”. Her slap de på land de to Skotter (manden, Haki, og
kvinden, Hekja), som Karlsevne hadde fåt av Leiv og Eirik, og som løp raskere end
dyr. De “bød dem løpe sydover og undersøke landets kår, og komme tilbake før
‘tre “døgr” var lidd. De hadde slike klær, som de kaldte kiafal [eller biafal]; den var
‘gjort så at det var en hætte oventil, og den [d. e. kiafal] var åpen på siderne, og uten
‘ærmer, og knappet mellem benene, holdt sammen der av en knap og en hempe; ellers
‘var de bare. De kastet anker og lå der den tid; og da tre dager var gåt kom de
‘løpende ned fra landet og hadde den ene vindruer i hændene, den anden selvsådd
‘hvete. Karlsevne sa, at de tyktes at ha fundet gode landskår.”
De seilte da videre, til det åpnet sig en fjord, som de la
skibene ind i.
“Der var en ø utenfor, og der og om øen var sterke strømmer. De kaldte den
‘Straumsey. Der var så meget fugl, at knapt kunde en sætte foten mellem eggene.
‘De holdt ind i fjorden, og kaldte den Straumsfjord, og bar ladningen fra skibene, og
‘indrettet sig der. De hadde med sig al slags fæ, og søkte at gjøre sig landet nyttig.
‘Fjeld var der, og fagert var der at se sig om. De gjorde ikke andet end at
under-‘søke landet. Der var meget græs. De blev der om vinteren, og den blev meget
‘lang; men de hadde ikke sørget for noget, og det blev ilt om maten, og fangsten
‘tok av. Da för de ut til øen, og ventet at der kunde det gis noget fangst eller
‘noget drive op [d. e. rækhval?]. Der var dog lite av matfang, men fæet deres holdt
,sig der godt. Siden gjorde de løfter til Gud, forat han skulde sende dem noget til
‘matfang; men det kom ikke svar så brått, som de længtet efter.” Hedningen Torhall
Veidemand blev da borte i tre “døgr”, og hadde nok i hemmelighet hat besvergelser
med den rødskjæggede (d. e. Tor). Litt senere kom en hval rækende, som de spiste
av, men alle blev syke. Da de fik vite sammenhængen med Torhall og Tor, “kastet
‘de den utfor berget og bad om Guds miskund. De fik da utror, og det skortet da
‘ikke på berging [d. e. mat]. Om våren [1004] farer de ind i Straumsfjord, og hadde
‘matfang fra begge landene [d. e. på fjordsidene], veide fra fastlandet, eggvær og utror
‘[fisk] fra sjøen.”
1 På Færøene (Kodlafjord på Straumsey) er et Kjal(ar)nes, hvis oprindelse
tillægges et mandsnavn: Kjölur å Nesi [J. Jakobsen, 1898, s. 147]; men det sandsynlige
er vel at navnet på neset er det oprindelige, og at sagnet om Kjølur er senere. Om
stedsnavne hvis andet led er -nes sier O. Rygh [Norske Gaardnavne, Forord og
Indledning, 1898, s. 68]: “Hyppigt er 1ste Led et Ord som betegner Naturforhold paa eller
‘ved Neset . . . Ret ofte har Forleddet Hensyn til Nesets Form, dets Omrids, dets
‘større eller mindre Høide, dets Længde o. s. v. . . . Personnavne er ikke almindelige
‘i disse Sammensætninger.” I Norge er navne med Kjøl- (-nes, -berg, -stad, -set o. s. v.)
meget almindelige; de kan enten komme av mandsnavne# Pjööolfr (som nu ofte
lyder “Kjølv”, Kjøl, eller “Kjøle”), eller av det norrøne digtersprogs kjöll, m.. “skib”,
eller av kjolr (gen. kjalar), “kjøl i fartøier og overført: fjeldryg” [jfr. O. Rygh, Norske
Gaardnavne, I, 1897, s. 269; IV, 2, ved A. Kjær, 1902, s. 57; VI, ved A. Kjær, s. 237;
XIII, ved K. Rygh, 1908, s. 344]. Vort Kjalarnes ovenfor må utvilsomt stamme fra det
sidste. I Tanen, østenfor Berlevåg, er et Kjølnes; på Island like nord for Reykjavik,
ud for Faxafjord, er et Kjalarnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
