Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(kap. 70) — hvor kong Olav ber Islændingen Torarinn Nevjolvsson
at føre den blinde kong Rørek til Grønland til “Leiv Eiriksson” —
får denne heller ikke tilnavnet den Heppne, og Vinland eller
opdagelsen av det nævnes ikke. Denne saga er efter utgiverne skrevet
omkr. 1230. Da såvel dette tilnavn som fortællingene om Leivs
opdagelse av Vinland ikke findes før i Kristni-saga og Heimskringla,
kan det se ut som at disse træk først senere er kommet til. På
lignende vis forholder det sig med omtalen av Torfinn Karlsevne;
bare på ett sted i Hauk’s Landnåma nævnes det at han fandt
Vin(d)land hit Gööa; men da dette ikke omtales i Sturlubök kan
denne tilføielse skyldes Hauk Erlendsson som regnet Torfinn som
sin stamfar. De ældste kilders taushet om reisene til Vinland biir
end mer påfaldende når vi sammenholder dermed at Landnåma
har meddelelser (med nøiagtig opgivende av hjemmelsmænd som
viser at de stammer fra selveste Are Frode) om Are Mårsson,
hans reise til Hvitramanna-land, og ophold der, hvilket almindelig
har været anset som langt mindre pålitlig end fortællingene om
Vinlandsfærdene. Er Are Mårsson’s reise sagn, måtte det ligge nær
at tro at de sidste endnu mere er det. Den indvending at det skulde
ha ligget utenfor de knappe og kortfattede tidligste verkers
(Islen-dingböks og Landnåmaböks) plan at omtale disse ting, kan neppe
gjælde. Når Are har plads i Islendingabök for en forholdsvis
utførlig omtale av Grønlands opdagelse, navngivning, og indfødte,
endvidere skildring av kristendommens indførelse på Island; når
det desuten fra ham, som nævnt, meddeles i Landnåmabök
enkeltheter om Are Mårssous reise til Hvitramanna-land, så er det
vanskelig at forstå at hverken Are Frode eller Landnåmabbk’s forfattere,
ved omtalen av Eirik Raude og Leiv, skulde ha fundet plads til en
Linje om at Leiv hadde fundet Vinland og kristnet Grønland — to
ikke uvigtige meddelelser — hvis de hadde kjendt det. I det mindste
måtte da Leiv’s kristning av Grønland interessere presten Are og
de prestelærte forfattere av Landnåma. Denne taushet er derfor
mistænkelig.
Personnavnene i Eirik Raude’s saga er endvidere påfaldende.
Med undtagelse av Eirik selv, hans kone Tjodhild, og søn Leiv, og
nogen andre navne i første delen som næsten i sin helhet er tat fra
Landnåmabök, er omtrent alle navne, som tilhører denne saga,
forbundet med hedenske gudenavne, særlig Tor. Eirik har fåt to
sønner, Torstein og Torvald, som ikke nævnes i Landnåma, desuten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
