Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
datteren Freydis, og svigersønnen Torvard. Navnet Freydis kjendes
bare fra denne ene kvinde i hele den islandske literatur, og flere navne
i den norrøne literatur sammensat med Frey- synes efter Lind 1 at
være sagnnavne (saaledes Freygarör, Freysteinn, og Freybjc>rn).
Andre navne forbundet med Vinlandsfærdene i denne saga er:
Torbjørn Vivilsson (bror hans het Torgeir og fosterfar til datter hans
Orm Torgeirsson) kom til Torkjell på Herjolvsnes, hvor volven het
Torbjørg. Leivs kvinde på Suderøerne het Torgunna, og den uegte
søn deres Torgils. Torstein Eiriksson hadde gård sammen med en
Torstein i Lysefjord1 2. Endvidere har vi Torfinn Karlsevne (søn av
Tord og Torunn), Snorre Torbrandsson, Torhall Gamlason, Torhall
Veidemand (som ogsaa har omgang med den rødskjæggede Tor,
og Torbrand Snorrason som faldt. Undtagelse er, foruten Bjarne
Grimolvsson (og løperne Haki og Hekja, se senere), Torfinn
Karls-evne’s kone Guöriör3, datter av Torbjørn Vivilsson, og mor til sønnen
Snorre. Men en skjønner kanske hvorfor hun har fåt dette navn
hvis en læser gjennem skildringen av den merkelige spå-scene — hos
Torkjell bonde på Herjolvsnes — mellem den vakre Gudrid, som
kvad med så fager røst, og den hedenske volve Torbjørg, hvor den
første som kristen kvinde vægrer sig ved at kvæde det hedenske
tryllekvad Varölokur, som volven ber om. Allerede disse mange
Tor-navne — med de to kvindenavne, den sterke Freydis og den fagre
kristne Gudrid — som henlægges til en tid da hedendom og
kristendom brytes (jfr. fortællingen om Torhall Veidemand og hvalen),
virker sagnagtig og digtet. Dertil kommer sagn-skildringer som de
av volven på Herjolvsnes, gjengangerne i Lysefjord den vinter
Torstein Eiriksson døde, o. fl.
Av reiser for at finde Vinland fortælles det i Eirik Raude’s saga
om to, efter Leiv’s tilfældige opdagelse av landet. Den første er
Torstein Eirikson’s uheldige færd, da de ikke fandt det lykkelige
Vinland, men drev øst i havet mot Island og Irland. I den irske
fortælling om Brandan (Imram Brenaind fra 11. årh.) gjør Brandan
først en mislykket sjøfærd for at finde det forjættede land, og
1 E. H. Lind: Norsk-Isländska dopnamn, s. 283. Moltke Moe skylder jeg
opmerksomheten på dette træk med de mange hedenske navne.
2 Hans kone kaldes Sigriör hvilket altså er en undtagelse; men i
Grønlendinga-t>åttr heter hun Grimhildr, hendes navn er altså usikkert. Desuten nævnes det en træl
Garöi, men som træl kunde han vel ikke få et gudenavn.
3 Ganske eiendommelig er det at hun i kapiteloverskriften i Hauksbok kaldes
Puriör men i teksten Guöriör [jfr. Storm 1891, s. 23; Grøn. hist. Mind. I, s. 392].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
