- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
256

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havets bølger laks mitt ind i huset. De fandt smykkede leier og krystal-kar med god
drik i huset, men ingen menneske, og de tok mat og drikke og takket Gud. Karlsevne
för fra viken videre og kom til Strauinsøi, hvor det var tykt med fugl og egg, og til
Straumsfjord hvor de slog sig ned (d. e. bygde hus). Og der var fjeld og fagert og høit
græs; og det var matfang fra to kanter, “veide på landet, og eggvær og fisk fra sjøen”;
og hvor de til at begynde med ikke gjorde andet end at gjøre sig kjendt med landet
— Fra øen med huset reiste Maelduin og hans mænd “i lang tid” omkring, sultne og
uten mat, indtil de fandt en ø som det gik en stor klippe (alt mor impi) rundt om. Der
var et meget tyndt og langt træ; Maelduin tok en kvist av det i hånden i forbifarten, tre
dager og tre nætter var kvisten i hans hånd, mens båten seilte langs klippen, og på den
tredje dag var det tre epler på enden av kvisten (jfr. Karlsevnes løpere som efter tre dager
kom med druer og hvete i hændene) som de levde av i førti dager. Karlsevne og hans
mænd led om vinteren megen nød i Straumsfjord; og fra dette sted, hvor de bodde
i land i hus, för de “længe” indtil de kom til landet med selvsådd hvete og vinranker,
og hvor det var store ører utfor elveosen, så de hadde vanskelig for at komme tillands.

Det er påfaldende at det på Maelduin’s færd er bare for de tre
første havstykker, til de tre på hverandre følgende øer, efter de to
første små øer, at seilasen opgis til at være tre dager og nætter,
mens det mellem de senere øer heter at de för “længe”, “en uke”,
“i lang tid”, o. s. v., aldeles som i Eirik Raude’s saga hvor de efter
Bjarneyjar seiler i to døgr til hver av de tre lande, efter tur, og
derefter var det “langt” at seile langs Furöustrandir, til en vik,
derefter “för de sin vei” til Straumsfjord, og derfra för de “længe” til
Vinland o. s. v. Jeg tør ikke påstå at der har været en direkte
forbindelse mellem de to fremstillinger, dertil er det kanske for mange
ulikheter; men de synes ialfald at ha sine røtter i en og samme
forestillingskreds, og det oprindelige sagn er sikkert kommet til Island
som mundtlig fortælling.

Tretallet spiller en fremtrædende rolle i Eirik Raude’s saga. Der gjøres tre reiser
mot eller til Vinland, Karlsevne har tre skuter, der reises til tre lande efter tur, der
overvintres tre vintre (likeså Eirik Raude på første reise til Grønland, men der skyldes
det forvisningen), de træffer tre ganger sammen med Skrælinger, det falder tre mand (to
mand i Skrælinge-slaget, og siden Torvald Eiriksson) — liksom Maelduin (og også
Brandan) mister tre mand —, færden opløser sig tilslut i tre hjemfærder Torhall Veidemand’s,
Karlsevne’s og Bjarne Grimolvsson’s o.s.v. o.s.v.1 I de irske sagn og fortællinger, f. eks.
om Maelduin eller Ua Corra, gjentar tretallet sig næsten endnu mer iøinefaldende.

Et træk fra eventyret kunde det også tænkes at være at Eirik Raude har tre
sønner som efter tur drog ut, først Leiv, så Torstein, og sidst Torvald, som finder
landet og er med at forsøke på nybygge der. Men dette træk er ikke så frem-

1 En må naturligvis være forsigtig med at se eventyr i alle slike trilogier. Som
advarende eksempler kan nævnes, at Nordmændene slog sig ned på Hjaltland,
Orkn-øer og Suderøer; de finder Færøene, derfra Island, og så Grønland, på lignende vis
som de fra det sidste skulde ha fundet Helluland, Markland, og Vinland. På
Grønlands østkyst var det tre jøkler o. s. v. Men i Eirik Raude’s saga er tretals-tilfældene
så mange og tildels eiendommelige, og sagaen viser sig i den grad opbygd av lån,
at det ligger nær at opfatte tretallet som stammende fra eventyrdigtning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:53:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free