Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘varme kjøtstykker i sine bølger,” o. s. v. Jfr. også Lukian’s skildring av de Saliges 0
i Verae Historiae (2. årh. e. Kr.): “Vinrankene bærer tolv ganger om året, ....
iste-‘denfor hvete driver aksene på spidsen frem små brød som svamper" o. s. v. [Wieland,
1789, IV, s. 196].
I middelalderen blev eventyr om ønskelandet vidt utbredt; i Spanien fik det
Schlaraffen-navnet Tierra del Pipiripåo eller Dorado (guldlandet), eller også La Isla de Jauja, som land og
Fyl-general Don Fernando’s skib skulde ha opdaget. Der er kostbare spiser, rike stoffer deholmen.
og klær på marker og trær, sjøer og elver av Malvasir og andre viner, brønder med
brændevin, dammer med limonade, et berg av ost, et andet av sne, som kjøler om
sommeren og varmer om vinteren, o. s. v. I de germanske lande blev det til eventyret
om Schlaraffenland1. Dette eventyrland er i Norge blit til “Fyldeholmen” \ hvilket
viser at for sene tiders Nordmænd stod vinen (eller brændevinet) som det vigtigste
træk i skildringen av ønskelandet, liksom den gjorde det for de gamle Nordboer i
forestillingene om Vinland.
Sammenfattes alt, forekommer det mig klart at sagaens
skildring af Vinland må i sine væsentlige træk oprindelig stamme fra
sagnet om Insulae Fortunatae. Forestillingene om det kunde være
tat like fra Isidor, som var meget læst i middelalderen, også på
Island (hvor han delvis blev oversat) og i Norge (i Kongespeilet
citeres han oftere), eller ad mundtlig vei fra andre gamle kilder, som
gav endnu utførligere skildringer av disse øer. Men vanskeligheten
er at navnet Vinland, forbundet med forestillingene om den selvvokste
vin og den usådde hvete, allerede findes hos Adam av Bremen (omkr.
1070, se ovenfor ss. 152 f.). En kunde da tro at det var dennes
omtale av landet som lå til grund for den islandske fremstilling,
skjønt hans fjerde bok (beskrivelsen av nordens øer) ellers ser
ut til at ha været lite kjendt i norden paa den tid; men her
melder desuten den vanskelighet sig, at den senere skildring, i sagaen,
er mere utformet og indeholder flere træk som stemmer med
de klassiske forestillinger, men som ikke endnu findes hos Adam
av Bremen. Jeg tænker mig derfor at det kan hænge slik sammen,
at Vinland hit Gdöa hos Nordboene var navnet paa Insulae
Fortunatae, og var på en vis en oversættelse derav; og mundtlige
fortællinger om det — dannet fra Isidor og senere også fra andre * *
1 Jfr. Johannes Peschel, 1878. Moltke Moe har henledet min opmerksomhet
på denne avhandling; men, som han mener, feiler sikkerlig Peschel når han går ut
fra at det er gamle forestillinger som dem om Schlaraffenland, som er de oprindelige,
hvorfra forestillingene om de avdødes lykkelige egne, de Saliges Øer (de Elysiske
Marker) skulde ha utviklet sig. Forholdet er åbenbart det omvendte.
* Jfr. J. N. Wilse: ‘Beskrivelse over Spydeberg Præstegjæld.’ Christiania, 1779—
1780. I tillægget Norsk Ordbog, s. XIII: Fyldeholmen = Schlarafenland. I. Aasen [1873]
har “Fylleholm” i talemåten “fara til Fylleholmen” (= gå til et drikkelag), fra Sogn, og fl.
Det må stamme fra det samme eventyrland. H. Ross [1895] opgir “Fylleholm” fra
Smålenene. Det ser efter dette ut som at forestillingen har hat utbredelse i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
