Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
na-n-Ingen som går igjen i det færøiske Gongu-R<51v’s kvaeöi, hvor
risen fra Trollebotten bærer Rolv til Møyaland (jfr. Småmøya-land);
der sov Rolv tre nætter hos den fagre fruga Lindin mjå (= den
slanke lind, d. e. møi), og på den tredje nat mistet hun sit
jomfrunavn. Men de andre jomfruer vil alle se ham, de vil alle pine ham,
somme vil kaste ham i sjøen,
“Summar vildu hann å gålgan føra
‘summar riva hans hår,
‘uttan frugvin Lindin mjå,
‘hon fellir fyri hann tår.”
Hun budsender fuglen Skugv som i nættene seks og dager syv
fører ham på ryggen over hav til det høieste fjeld som i
Trond-hjem var. [Jfr. Hammershaimb, 1855, ss. 138 ff.].
Det “Forjættede Land” (Tir Tairngiri) med den “Lykkelige Slette”
(Mag Mell)1 blev i de kristne irske legender til det jordiske Paradis
Terra Repromissionis Sanctorum (de helliges forjættede land). Andre
navne på lykke-landet eller lykke-øer i vest er: Hy Breasail (= den
lykkelige ø), Tir na-m-Beo (= de levendes land), Tir na-n-Ög (=
ungdommens land), Tir na-m-Buadha (= dydernes land), Hy na-Beatha
(= livets ø). Lykkeøen Hy Breasail, som tænktes bebodd av
levende mennesker, kaldtes også ofte det “Store Land” (som i
old-norsk oversættelse kunde bli Viöland); liksom de “Levendes Land”,
hvor der var bare lokkende kvinder og jomfruer, og hverken død,
eller synd eller forgåeiser, kaldes den “Store Strand” (Trag M6r)2.
fortæller at de som kommer til hans Salighets 0 blir ikke ældre end de er når de
kommer). Odysseus længes hjem, lik den ene av Bran’s mænd (og lik Maelduins
mænd, de bergtatte mænd i germanske huldresagn o. s. v.) og får til slut lov til at
reise lik Bran. Kalypso betyr “den skjulte” (av kalypto = skjule ved at hylle, indhylle)
og svarer altså til vor hulder (= den skjulte, jfr. hulda, noget som dækker, skjuler,
hyller), og tysk Frau Holle eller Holda (= hulder). Det er netop samme væsener
som det irske sid-folk, som også er usynlige, og kvinderne i Tir na-m-Ban, øen i
eller under havet netop lik vore huldreland (se senere).
Det kan endvidere tænkes at det er nogen forbindelse mellem de forestillinger
som kommer frem i enkelte irske sagn om jomfrulandet — hvor det ikke findes mænd,
og jomfruene maa gå til det nærliggende mandfolkland (Tir na-Fer) for at giftes [jfr.
Zimmer, 1889, s. 269] — og forestillingene om den keltiske prestinde- eller kvindeø
Sena ved kysten av Bretagne, hvor det efter Dionysios Periegetes var Bakkhantinder
som holdt natlige orgier, men hvor ingen mænd måtte komme, og kvinderne derfor
måtte (som Amazonene) reise til mændene paa den overfor liggende kyst, og vende
tilbake efter at ha hat omgang med dem.
1 Jfr. Zimmer, 1889, s. 287; Whitley Stokes, Revue Celtique, XV, Paris, 1894,
ss. 437 f.; F. Lot, Romania, XXVII, 1898, s. 559.
2 Jfr, “Lageniensis”, 1870, s. 116; Zimmer, 1889, ss. 263, 279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
