Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
venter i skuten (lik Karlsevne og hans folk som venter på løperne),
indtil han kommer tilbake til dem og bærer med sig prøver på øens
frugter (liksom løperne bragte med sig prøver på Vinlands
produkter). Han sier: “Kom iland og sæt teltet op, og gjør eder til
‘gode med dette lands ypperlige frugter, som Herren har vist os.”
I førti dager levde de høit på druene, og da de reiste, lastet de båten
med dem så meget den kunde bære, fuldstændig lik Leiv i
Grønlen-dinga-£>åttr, som lastet skibsbåten med vindruer, da de drog bort fra
Vinland; og likeså Torvald samme steds, som der samlet vindruer
og vintrær til skibsladning [jfr. Grønl. hist. Mind. I, ss. 222, 230].
Den lykkelige ø hvorpå munken Mernoc levde (i beg. av Navigatio)
het Insula Deliciosa (d. e. den deilige eller gode ø). Den store elv
i Hop som Brandan fandt i Terra Repromissionis, og som gik mitt gjennem
Styx- øen, kan sidestilles med den å som Karlsevne fandt ved Höp i
Vinland, som faldt ut i et vand og derfra i sjøen, og hvor de styrte op
i osen. Men elven som delte Terra Repromissionis, og som Brandan
ikke kunde komme over, er øiensynlig fra først av dødselven Styx
eller Akheron i den græske mytologi (Gjoll i den norrøne mytologi).
En kunde fristes til at tænke at på samme vis som hele skildringen
av Vinland er avkristnet fra Terra Repromissionis, så har de
realistiske, og derfor ofte rationaliserende Islændinger fåt omdannet elven
i det Forjættede Land, den ældgamle dødselv, til åen ved Höp.
Også på andre steder har skildringene av Vinlandsfærdene
likheter med Brandan’s reise; lignende likheter findes også med andre
irske legender, og så mange kan ikke forklares som tilfældige.
Navigatio Sancti Brandani blev skrevet i det 11. århundrede, eller
ialfald før 11001 (men dele av sagnet om Brandan kan stamme
fra 7. og 8. årh.). Verket fik megen utbredelse i Europa, i det 12.
århundrede, og var også vel kjendt på Island, vi har endnu en
oversættelse til oldnorsk av dele av det i Heilagra Manna sogur [utg. av
Unger, Christiania, 1877, I]. Gjennem mundtlige fortællinger har de
sagntræk som er optat i denne legende, åbenbart været med om at
forme traditionen om Vinlands-færdene.
I fortællingen om Maelduin’s og hans fællers sjøfærd (Imram
Maelduin, se ovenfor s. 255)1 2 3, fortælles det at de kom til en ø,
1 Fra Frankrig kjendes et digt om Brandan, efter Navigatio, allerede fra 1125,
tilegnet dronning Aélis av Løwen, jfr. Gaston Paris: La Litterature Frangaise en
Moyen Age, Paris, 1888, s. 214.
3 Irerne skjelnet i sine fortællinger om sjøfærder mellem Imram, som var
frivillig reise, og Longes, som var ufrivillig, gjerne på grund av forvisning. I den is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
