Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da meddelelsen i Landnåma stammer fra Torkel Gellisson, er
det vel mest sandsynlig at det Vinland som nævnes i en bisætning
i Are Frode’s Islendingabök for første gang i den islandske literatur,
også har Torkel (som omtales like efter) til hjemmelsmand (jfr. s. 200),
uagtet sætningen kunde være Are’s egen. Torkel kan ha hørt om
dette Vinland i Grønland; men det kan vel heller være det land han
har hørt om sammen med sagnlandet Hvitramanna-land fra Irland,
og hvor det også skulde bo vetter (eller troil) som kaldtes Skrælinger.
To muligheter kan tænkes: Enten var dette Vinland med dets
Skrælinger bare det vel kj endte sagnland og sagnfolk som ikke
trængte nogen nærmere beskrivelse. Det kan ikke indvendes at
den nøkterne, kritiske Are ikke kunde omtale et sagnland på den
vis; for kunde han tro på et Hvitramanna-land, kunde han også
tro på et slikt Vinland. — Eller også var det et virkelig opdaget
land hvortil sagnlandets navn var blit overført. Den sidste
antagelse kunde styrkes ved andre ting som tyder på at Grønlændingene
virkelig har fundet land i vest. Men på den anden side, hvis det
menes et slikt virkelig opdaget land, er det påfaldende at hverken
Are eller Landnåma fortæller noget om denne opdagelse, når det
landske håndskrifter — og de ældste kilder efter Are og Adam — kaldes det: i
Hauk’s Landnåmabök Vindland hit goöa (på de to steder hvor det nævnes), i
Sturlu-bok kaldes det Irland et goda, i Kristni-saga (før 1245) sandsynligvis Vindland hit
goöa [jfr. F. Jönsson, Hauksbök, 1892, s. 141], og i Grettis-saga (omkr. 1290, men
håndskr. fra 15. årh.) kaldes Torhall Gamlason, som för med Karlsevne, et sted for
Vindlendingr og et andet for Viölendingr. Det er påfaldende at navnet så ofte skrives
feilagtig, det må ha været usikkerhet i opfatningen av det. Dertil kommer at i ingen
av disse ældste kilder nævnes det noget om vin, undtagen hos Adam av Bremen, som
gjentar Isidor, og efter ham er det først i Eirik Raude’s saga at Vinland med vinen
træffes. Det kunde derfor tænkes at navnet oprindelig har været et andet.
Grønlændingene kunde f. eks. ha fundet et land med trær i vest som de kaldte Viöland
(— træland). Ved påvirkning av sagn om Irernes “Store Land” (Tir Mor) kunde dette
gå over til Viöland (— det store land, s. 270): men dette kunde igjen ved
forestillingene om vinen (fra de Lykkelige Øer) som hos Adam av Bremen, gå over til at bli
Vinland. En paralel til en slik lydforandring har vi i forandringen av viöbein (=
kraveben) til vinbein. En form som Vindland kan være fremkommet ved sammenroting av
de to nævnte former, eller også med navnet for Vendland. Et navn av det gamle ord
vin (—græsgang) er neppe tænkelig, da ordet var gåt av bruk før det 11. årh., desuten
maatte en da vente formen Vinjarland. I Are Frode’s skrift, som vi bare kjender fra
sene avskrifter (fra 17. årh.), kunde det oprindelige navn let være blit forandret i
overensstemmelse med senere opfatning. Men sandsynligst er det vel like fuldt at
Vinland har været den oprindelige form, og at variantene skyldes usikkerhet. Det
kan desuten godt tænkes at der har været to former av navnet, på lignende vis som
f. eks. Draum-kvædet også kaldes Draug-kvædet; eller flere navne kan ha støtt sammen
for at danne det, idet lydlikheten og likhet i egenskaper har været avgjørende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
