Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havet, ingen vet hvorhen. Flosi i Njål’s saga lar sig bære på et skib, overlate til havet,
og siden er skibet aldrig spurt, o. s. v.1
At huldrelandene er blit kaldt Landit Gööa kan skyldes disse
landes overvættes frugtbarhet (jfr. huldrelandets bølgende akrer);
men det kan også, som Moltke Moe har pekt på, hænge naturlig
sammen med at Germanerne synes almindelig i gammel tid at ha
knyttet begrepet god til huldrefolket og de avdøde. I Nordland biir
huldrefolket kaldt godvetter [jfr. I. Aasen]; det er hos Finnene gåt
over til guvitter, gufihter, gufittarak, o. s. v. som navn på
overnaturlige væsener under jorden eller i sjøen2; Svenskene i Nord-Sverige
bruker ordet goveiter. Haugebonden, oldnorsk haugbui (den i haugen
boende), som var ættens stamfar eller repræsentanten for den
henfarne slegt, kaldes i Nordland godbonden3.
De underjordiske kaldes på Island “ljuflingar”, på tysk “die guten Leute”, i det
engelsktalende Irland, Skotland og på Man “det gode folk”, “gode granner”, eller “de
fredlige folk” (men of peace)4. På skotsk heter de daoine shi, på valisisk dynion mad.
På svensk og dansk har man betegnelsen “nisse god-dreng” eller “goda-nisse”, på
norsk “go-granne” (på dansk også “kjære granne”); på tysk brukes “Guter (el. lieber)
Nachbar”, eller “Gutgesell” om en kobold, i Thiiringen “Giitchen”, “Gutel”, i
Nederlandene “goede Kind”, og i England “Robin Goodfellow” (en vette, nærmest nisse).
At betegnelsen “god” for overnaturlige væsener, helst
underjordiske, findes så utbredt også overalt hos Finnene, viser at den
har været almindelig tidlig i middelalderen.
Det er av mindre interesse i denne forbindelse, hvad oprindelsen til betegnelsen
fra først av kan ha været. En kunde tro det var tanken på de avdøde som det
lykkelige, salige folk; men det kunde også være frygt, man vilde vinde dem ved at bruke
kjælenavn på dem, det kan være av samme grund som at tordenen på svensk er blit kaldt
“gobon” (godbonden),“gofar”, “gogubben”, “gomor”, “goa” (goa går)5, hvilket også er norsk.
Hit gööa er det fuldgode, det fuldkomne land, altså det
lykkelige. Da sagnet om Insulae Fortunatae og de irske lykkelande — som
tildels var det sunkne huldreland Ti’r fo-Thuin, landet under bølgen —
nådde til norden, er det ganske naturlig at Nordboene kom til at
gjengi disse navne med det for dem velkjendte Landit Gööa
(huldrelandet, usynlighetslandet); ja navnet Insulae Fortunatae kunde ikke
godt oversættes på anden måte. Men da vinen var et så fremtrædende
træk i skildringen av dette sydlige sagnland i vest, både hos Isidor
1 Jfr. J. Grimm, D. M. II, 1876, ss. 692 ff., III, 1878, ss. 248 f.
2 Jfr. J. A. Friis: Ordbog for det lappiske sprog. Christiania, 1887, s. 254;
J. Qvigstad, 1893, s. 182; Moltke Moe’s meddelelser i A. Helland: Finmarkens
Amt, 1905, bd. II, s. 261.
8 Jfr. Moltke Moe’s meddelelser i A. Helland: Nordlands Amt, 1907, bd. II, s. 430.
4 Jfr. W. Grimm, Kleinere Schriften, I, s. 468.
5 Rietz: Svensk Dialekt-Lexikon, 1867.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
