Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hos Irerne, og da vinen mer end noget av de andre træk
symboliserte forestillingen om lykke, så er det, som vi har set, også
naturlig at Nordboene snart kom til at kalde dette land, i likhet
med Brandan’s Vindru-ø, for Vfnland, således kan Vfnland hit Gööa
være opståt ved en sammensætning av Vfnland og Landit gööa,
for at særmerke det fra det hjemlige Landit Gööa, Nordmændenes
huldreland. En navne-sammensætning av hit gööa med et egennavn
er ellers ukjendt, og peker således på LanÖit Gööa som grundform1.
Fra Gotland har Moltke Moe nævnt for mig et eksempel på at et huldreland Rosende
har fåt et slikt rosende navn svarende til Vinland, idet almuens huldreland: Sjöhaj navne på
eller Flåjgland ute i havet, kaldes Smørland-. Sjöhaj er “hägring” på sjoen (det hajar huldreland.
up = det hildrer); og Flåjgland kommer av at fljuga (flyve), altså det som driver om,
flytende land. Det mener nu bare hildring, men må oprindelig ha været huldreland, og
det er åbenbart at her betegnes dette som særlig frugtbart. Med Smørland kan
sammenstilles norske gårdsnavne sammensat med smør: “Smørtue”, “Smørberg”, “Smørklepp".
O. Rygh regner disse til “Rosende Navne .... som fremhæver gode Egenskaper ved
‘Eiendommen eller Stedet1 * 3.” Likeså i stedsnavne på Shetland: “Smerrin" (= smjgr-vin,
fet, frugtbar græsgang), “Smernadal” (= smjorvinjar-dalr, dal med fet græsgang), “de
Smerr-meadow” (= oprindelig: smjor-eng eller smjor-vin), “de Smerwel-park”
(sandsynlig = smjor-vollr), “de Smorli” (sandsynlig = smjor-hllö). J. Jakobsen [1902,
s. 166] sier at “smer(r) (oldnorsk “smjor” eller “smoer”, norsk smør) betegner her
‘frugtbarhet, god græsgang, i lighed med det også i norske stedsnavne som første led
forekommende smør." Hermed kan sammenstilles at allerede i tidlig tid bruktes ordet smør
for at skildre et fett land, som da Torolv i sagaen sa at “det dryppet smør av hvert
‘strå i det land de hadde fundet" (d. e. Island, se ovenfor s. 198, jfr. også
smjqr-tis-dagr = fete-tirsdag). At huldrelandene forbindes med frugtbarhet, fremgår også avet
nordlandsk sagn. Nordfugløi, i nord for Karlsøi, var engang en trollø, gjemt under
havet, og usynlig for mennesker, altså en huldreø. Men så tok nogen trollkjærringer
sig for at bugsere den indover; en Finn-kjærring som tilfældig kastet øiet ut gjennem
dørgløtten, fik se dem komme roende med øen, så vassføika stod om den, og ropte:
“Å for et godt matland vi nu har fåt!” Og dermed blev øen liggende ute i havgapet,
der den nu ligger4. At huldrelandet var frugtbart, får vel også uttryk i det træk at
purken som finder det (se senere), gjerne får grisunger der. Frugtbarheten kommer kanske
frem i H. Strøm’s [1766, s. 436] omtale av “Buskholm” i Herø (Sunnmør), som var
bebodd av underjordiske og fredet, derfor helt bevokset med trær og busker. Det islandske
alveland “er deiligt, bevokset med skjønne Skove og duftende Blomster” [jfr. Grøndal,
1863, s. 25], og det samme er de irske.
Sagn om øer og lande som forsvandt eller flyttet sig, lik huldrelandene, har stor Flytende
utbredelse. Allerede Delos (jfr. &r\X6co, bli synlig) hos Grækerne fløt omkring i havet i øer.
1 Det tør også være værd at nævne at liksom det ved Landegode ut for Bodø er
en Bjørnøi (Bjørnø Fyr), således omtales en Bjarn-ey ved Markland på veien til
Vfnland hit Gööa. Dette kan naturligvis være ren tilfædighet; men der kan også være
sammenhæng.
a Jfr. P. A. Säve: Hafvets och Fiskarens Sagor, spridda drag ur Gotlands
Od-lingssaga och Strandallmogens Lif. Visby, 1880.
8 Norske Gaardnavne. Forord og Indledning. 1898, s. 39.
4 O. Nicolayssen: Fra Nordlands Fortid. Kristiania, 1889, ss. 30 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
